- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
274

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 13 - Indlevelse i Berlin. 14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at vise Frihedskærlighedens Forenelighed med
aristokratiske Synsmaader altfor tilbøjelig til
hos den, han talte med, at forudsætte den modsatte
Grundanskuelse. Han kunde paa en egen udæskende Maade
sige: "George Washington var i hele sin Tænkemaade
afgjort aristokratisk", som havde man i Sinde at
negte det. Han mindede mig i sin aandelige Holdning
noget om den svenske Minister Hans Forsell.

Paa Politikens Grænseomraade bevægede Dr. Oldenberg
sig, hvem Helene von Rackowitza i sin Bog om Lassalle
kalder den aandrigste Mand i Berlin. Han var Chef for
Rigsdagens stenografiske Bureau, en fin og skeptisk
Herre, der havde omgaaedes alle Tysklands politiske
og literære Personligheder med de Kvinder, der hørte
til deres Kres, og som var en Fundgrube af Historier
om dem. Oldenberg var en Verdensmand uden Dadel, der
havde set skarpt og gengav det Sete uden Besmykkelse
som uden Rigorisme, en for en Fremmed højst lærerig
Mand, der meddelte En Sandheden i de talrige Tilfælde,
hvor det hører til god Tone at bortlyve den.


14.

Man saa fremmede Statsmænd nok i Berlin i den Tid,
da Kongressen 1878 stod paa, Gortsjakof, Ali Pasja,
Disraeli, Odo Russell, Salisbury; men ingen af disse
store Magthavere havde jeg Anledning til personligt at
træffe. Der var imidlertid blandt jævnere fremmede
eller halvtfremmede Politikere mange, med hvem
Bekendtskabet udvidede min Synskres. Saaledes
f. Eks. August Schneegans, Medlem af Rigsdagen
for Elsass, halvt fransk, halvt tysk af Kultur,
en næsten tragisk Skikkelse i sin Stilling som
Elsasser. Hans Krigens Historie i Elsass og hans
efterladte Livserindringer viser, hvilke uløselige
Opgaver, der stilledes ham først som fransk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free