- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
304

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 26

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skikkelse paa Schapers Goethe-Mindesmærke i Berlin,
og en ung Fru von Strahlendorf fra de russiske
Østersøprovinser, der svarede til sit straalende
Navn.

Men jeg traf Kvinder, der allerede tilaars, mindede
mig om ældre Tiders Finhed, saaledes Fruerne Piagé
og Siegmund, der tilhørte den Mendelssohnske Kres og
under hvide Haar bevarede kvindelig Værdighed og Ynde;
disse Damer var nær beslægtede med Georg Herweghs
højsindede og tapre Hustru.

Blandt de Skuespillerinder, jeg i Selskabslivet
traf, maa jeg nævne en eneste, den største, Marie
Seebach, et sjældent ægte Menneske, der gjorde
et velgørende Indtryk. Hun havde som tragisk
Skuespillerinde triumferet i Hamborg, i Wien og i
München ved Dingelstedts Mønsteropførelser, havde
været gift med Sangeren August Niemann, der forlod
hende for at ægte Fru Niemann-Raabe, havde saa
spilt i Rusland, Holland og Amerika og levede nu i
Berlin. Sin hele Formue bestemte hun til Oprettelsen
af en Forsørgelsesanstalt i Weimar for fattige
Skuespillere og Skuespillerinder. Den blev aabnet
1895. Hun opdrog mange unge Kvinder til Optræden
paa Scenen, deriblandt den i Finlands Teaterhistorie
fremragende Skuespillerinde, Ida Aalberg.

En anden udmærket Kvinde, der kom mig hjerteligt imøde
og hvem jeg mindes med Taknemmelighed trods det lidet,
jeg saa til hende, var Baronesse Senfft-Pilsach, hvis
Mand var en nær Ven af den senere Kejser Friedrich,
en Aristokrat, som var hævet over enhver smaaborgerlig
eller storborgerlig Fordom. Hans Frue havde i sit
Væsen en Varme, en abandon, som straks ved første
Møde henrev.

I en Købmandsfamilie, hvor de pur unge Døtre, Betty
og Sophie Wolff, sytten eller atten Aar gamle, var
Malerinder, der røbede Talent og havde Bestillinger,
tilbragte jeg gode Timer. Deres Forældres Hus mindede
mig levende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free