- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
318

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 2 - Arbejde og Anerkendelse. 3 - Arbejde og Anerkendelse. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Idet jeg iagttog, hvad Møje man gjorde sig med at
faa de Sandhedselementer, jeg havde fremdraget, ud af
Verden, skrev jeg for mig selv: Arme Sandhed! hvilken
Umag man har med at faa dig trukket op af din Brønd,
og hvilken Iver der saa straks derefter udfoldes for
at faa dig puttet ned i den igen!


3.

Imidlertid begyndte min Anseelse i Europa at
stige. Jeg fik Anmodning om Essays fra New Quarterly
Review, og Academy gjorde mig allerede i Maj 1878 et
Tilbud, som jeg modtog, det, der, som alt berørt, paa
én Gang lettede og vanskeliggjorde mig min Stilling
i Berlin. Det var min senere Ven, Richard Garnett,
Overbibliotekaren ved British Museums Bogsamling,
der da allerede havde fattet levende Interesse
for mig, som fik mig knyttet til det engelske
Ugeskrift. Han anmeldte i Saturday Review den da
udkomne tyske Udgave af min Bog om Søren Kierkegaard
med Velvilje. Samtidigt tilegnede Edmund Gosse mig sin
gode Bog Studies in the Literature of Northern Europe
med de hjertelige Ord To Dr. Georg Brandes of Berlin,
the most distinguished of scandinavian critics,
I inscribe this book with admiration and affection.


4.

Imens gik det løs i Hjemmet med Angreb paa mig. Den
Mand, i hvis Stjerner det var skrevet, at han skulde
triumfere over mig, Hr. Paludan, leverede efter at
den omarbejdede anden Udgave af Emigrantliteraturen
var udkommen, en sønderknusende Kritik af det for
fem Aar siden udkomne første Oplag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free