- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
319

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ogsaa Rudolf Schmidt var meget virksom. Min Bekæmpelse
var jo bleven denne Persons Mission, hvis Selvfølelse
iøvrigt antog besynderlige Former. Han indbildte sig
at ligne Goethe i Profil og gjorde især paa Rejser
i Tyskland denne formentlige Lighed gældende. Han
mindede mig om et Epigram af Thomas Moore:

Var ej Slavehandelen afskaffet her,
hvilken glimrende Indtægt man da kunde faa sig!
Man købte Hr. Schmidt for den Pris, han er værd,
og ham solgte til den, som han selv sætter paa sig.

Hr. Julius Paludan, som fra nu af ved alle Lejligheder
gjorde sig gældende paa min Bekostning, var i enhver
Henseende et tro Udtryk for den i Danmark skattede
Aand, ægte national, strengt saglig, dybt gennemtrængt
af den ene sande Videnskabelighed. Han kunde imellem
dumme sig en Smule som naar han bittert bebrejdede
Froissart hans Mangel paa Sans for det dybeste og
alvorligste i hans Tid, det nationale Opsving ved
Heltinden Jeanne d’Arc (Froissart død 86aarig 1419,
Jeanne født 1412); men det var hos denne højtbegavede
Mand kun en Ynde mere. Han passede til Forholdene og
blev med god Grund en Del Aar derefter Professor i
dansk Literaturhistorie ved Kjøbenhavns Universitet.

I Afstand tog han og hans Lige sig mindre godt ud
end nærved. Omplantet, som jeg var, til større og
rigere Forhold, paavirkede den nationale Blanding af
Vedhængen ved gamle konservative Synsmaader og det
smaaligste kritiske Pindehuggeri mig besynderligt.

Jeg fandt i de Dage i en dansk Bog af L. Both:
Kulsvierne og deres Omgivelser Side 25 denne Sætning:

I den senere Tid gaar Pindehuggeriet Haand i Haand
med Kulsvieriet.

Det forekom mig, som om den Sætning burde staa over
Indgangen til Datidens danske Publicistik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free