- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
320

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

5.

Saasnart jeg var færdig med at gengive Esaias Tegnér
paa Tysk i sammentrængt Skikkelse - Interessen for
Æmnet var for ringe til at man vilde udgive Skriftet
ubeskaaret - begyndte jeg Studierne til en Bog,
jeg nu agtede at skrive, en Fremstilling af Benjamin
Disraeli’s politiske Liv og literære Virksomhed. Æmnet
fængslede mig, og paa den Bevægelse mod Jøderne, der
netop da opstod i Tyskland, vilde jeg med denne Bog
forsøge at give et Svar. Jeg arbejdede efter bedste
Evne med Stoffet, men stadig forpint af min Mangel
paa Raad til at købe mig det Utal af Bøger, jeg burde
kende, altsaa af hvad jeg for mig selv kaldte min
ved Pengemangel fremtvungne Overfladiskhed.

I den sidste Uge af September var jeg endelig saa
vidt, at jeg kunde begynde Nedskrivningen af denne
Bog; men den maatte nødvendigvis komme ud før Jul,
hvis jeg skulde kunne klare Nyaarets Udgifter. Jeg
havde skrevet den første Snes Sider, da en Fristelse
kom over mig til at afbryde Arbejdet. I et anonymt
Brev fra Norge, som jeg modtog den 21. Oktober,
blev der mig tilsendt 122 Mark og 200 Francs, de
tyske Penge, som Brevet sagde, til en Billet frem og
tilbage til Paris for at se Verdensudstillingen der,
og de franske Penge til Opholdet. Gaven var jo ikke
overdaadig, især da - som jeg lang Tid efter erfor -
Afsenderen var mange Gange Millionær; men min Længsel
efter Paris var saa stærk og min Lyst til at se en
Verdensudstilling saa stor, at jeg i første Øjeblik
ikke modstod, men ilte til Gesandtskabet for at faa
det dengang til en Pariserrejse fornødne Pas. Neppe
havde jeg imidlertid dette, før jeg slog om, følte,
det vilde være en utilladelig Letsindighed at bevillige
mig selv en saadan Ferie, gik til Rodenberg og opnaaede
Plads for den endnu uskrevne Disraeli i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free