- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
327

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 7 - Arbejde og Anerkendelse. 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forgudede noget, saa forgudede han det under
Foragt for alt det, som ikke var Forgudelsens
Genstand. Bjørnson troede ikke Tyskerne ubeskednere
end andre, men ansaa den overlegne Tone for en
Literaturvane, opdrættet i Trængselstider, og
mente, den vilde falde bort, naar man i et stort
samlet Samfund følte sig sikrere paa sig selv. Jeg
derimod gik efter hans Skøn helt op i det, jeg
behandlede. "Kærligheden til Sandheden," skrev han,
"er hos Dem i den Grad begejstret paa Færde, at De
selv aldrig blir anderledes synlig end gennem Værket,
Skikkelsen og Forholdet, som skildres; De er med, De
er mod, eller halvt med, halvt imod; men det falder i
den Grad af sig selv, at om vi er af en anden Mening,
vi standser ikke, vi vredes ikke, vi er paa en ærlig
Grund, i et strengt, fint Arbejde. Ja fint. Her er
endnu en Forskel. Dette er finere Arbejde end det,
vi faar fra Tyskland. Er det en Nationalforskel eller
bare en Individualitets? - Og saa er der nordiske
Talemaader, Tankevendinger, der ser saa bly ud paa
Tysk."


8.

Det laa mig fjernt at søge Universitetsansættelse i
Prøjsen. Den kunde kun opnaas ved at jeg skiftede
Nationalitet, og til Prøjser egnede jeg mig afgjort
ikke. Men der frembød sig for mig en Lejlighed
til at holde Foredrag i Berlin uden at jeg
havde nogen Ansøgning at indgive. Kort efter min
Ankomst oprettedes det saakaldte Humboldtakademi,
og Stifterne, særlig den bekendte, i den tyske
Arbejderbevægelse saa virksomme, Statsøkonom Max
Hirsch henvendte sig straks til mig for at opnaa min
Medvirkning.

Fra Begyndelsen af Aaret 1879 kunde jeg spore en stærk
Stigen af min Anseelse i Tyskland og Østerrig. Neppe
var min Bog om Lord Beaconsfield udkommen, før det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free