- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
337

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 12 - Arbejde og Anerkendelse. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brandes besudle sin egen Rede. Og dog er Sandheden
den, at han gør Alt, for i Udlandets Øjne at forskønne
den Rede, som der desværre ogsaa er nok herhjemme
til at besudle."

Dags-Avisen var imidlertid et nyt Foretagende og ude
af Stand til at holde sig mer end i nogle Aar. De
gamle Aviser bestemte den offentlige Mening i Danmark,
og Redaktørerne havde lovet sig selv, at overfor mig
skulde denne ikke falde til Ro.


13.

I de Dage hændte der mig en ubetydelig Begivenhed,
et rent Intet, som ikke desmindre gjorde det dybeste
Indtryk paa mig. Jeg gik gennem Thiergarten med rask
Gang, da jeg kom til at krydse Forfatteren Hans
Hopfen, som var til Hest. Han holdt Hesten an, da
han saa mig, og vi fulgtes et Stykke ad, han ridende
i Skridt, jeg gaaende. Da jeg paa hans Bemærkning,
at jeg saa noget medtaget ud, meddelte ham Grunden,
det utrolige Spektakel i Anledning af en uskyldig
Artikel i et Leksikons-Supplement, Beskyldningerne for
Selvros og for hadefulde Udtalelser om Fædrelandet,
studsede han højligt, standsede Hesten, gav mig
Haanden og sagde blot disse Ord: Liebenswürdige
Menschen, Ihre Landsleute! Ordene slog ned i mig som
sjældent Ord. Med Et saa jeg mine Landsmænd, som han
saa dem, som jeg trods Alt ikke før havde set dem,
og det formelig rystede mig.

Jeg følte mer end Afstand mellem mig og mine hjemlige
Angribere; de var mig saa ulige, som om jeg beboede
en anden Klode.

Jeg levede, det vil sige: en ubevidst Verden levede i mig,
og jeg forstod langtfra altid selv mine indre Oplevelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free