Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
21.
Bjørnson opholdt sig da ogsaa i München uden at søge
Ibsen. Derimod søgte han - kort før sin Afrejse - Paul
Heyse, traf ham ikke, lagde sit Kort uden Opgivelse
af Adresse. Heyse, til hvem jeg indstændigt havde
anbefalet ham, maatte da efterspore ham fra Hotel
til Hotel, indbød ham til samme Aften, da Bjørnson
skulde rejse allerede næste Dag, og undlod ikke at
udtale nogen Forundring over at være bleven opsøgt
saa sent, naar Bjørnsons Mening dog var den at gøre
hans Bekendtskab. I en Hast fik Heyse samlet en Del
Venner, der alle kendte noget til Bjørnsons Digtning
og skattede den.
Ulykkeligvis var en af de første Ytringer, der ved
Bordet faldt fra en Tilstedeværende (Bernays),
denne ret naturlige: "Vi har jo ogsaa en anden
berømt Nordmand her i München." - Hvem? spurgte
Bjørnson, og da Svaret lød: Henrik Ibsen, fulgte
fra Bjørnsons Side et kraftigt Ukvemsord. -
Kalder De Ibsen saadan? Hvorfor? - Han har et helt
Hundehalsbaand af Ordener. - Er det saa slemt at have
Dekorationer? Det har jeg med. - Og jeg med, sagde
hans Nabo, Schneegans. - Jeg med, udbrød Digteren
Wilhelm Hertz, indtil Heyse smilende sagde: Jeg selv
har ikke blot en Skuffe fuld; men hvad værre er, jeg
uddeler Ordener, jeg er for Tiden Maximilianordenens
Stormester og giver den bort. - Men Ingen af de Herrer
bærer dog Ordener, sagde Bjørnson. - Ganske vist ikke;
men vi kan ikke dømme den, der bærer dem, haardt.
Paul Heyse var den Aften yderst livlig, en
fortræffelig Vært, fortalte meget, underholdt sine
Gæster. Han var som en Harpe; der rørtes ikke ved
den, uden at den tonede. Bjørnson, der fik den Idé,
at Heyse, nervøs som han var, umuligt kunde taale en
saadan Ødslen med Aand, brugte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
