Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 21 - Arbejde og Anerkendelse. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedste Mening den Vending, at han ødelagde sig ved
en saadan aldrig stansende Produktion; han burde
ikke anstrenge sig saaledes. Heyse, der var, som han
plejede at være, og ikke i mindste Maade anstrengte
sig, svarte da skemtende, at han takkede meget for
Fritagelsen; til daglig Brug strengte han sig sandelig
ikke saaledes an, men han havde troet at maatte til
en vis Grad agere Komediant, da han undtagelsesvis
havde en saa berømt Mand til Gæst.
Nogle Dage efter fik jeg paa en Gang to Breve om
hin Aften. Bjørnsons begyndte: Jeg er bange for, det
ikke gik godt. Heyses beskrev alle Enkeltheder. De
to udmærkede Mænd havde ikke forstaaet hinanden
og ikke havt Tid nok for sig til at sætte sig ind
i hinandens Væsen. Men i og for sig passede de
daarligt sammen. Det rent Kunstneriske i Heyses
Natur interesserede ikke Bjørnson; Missionæren og
Verdensforbedreren i Bjørnson skræmmede Heyse.
22.
Oehlenschlägers Hundredaarsdag, den 14. November,
faldt under mit Ophold i Kjøbenhavn, og Venner
af F. L. Liebenberg besluttede at fejre Dagen
som en Fest for Oehlenschlägers Udgiver og
trofasteste Beundrer. Holger Drachmann havde skrevet
et Digt til Oehlenschlägers Ære, Schandorph en Sang
til Liebenbergs; man bad mig holde Festtalen.
Oehlenschlägers Søn skulde sidde ved Siden af mig.
Det blev en vellykket Aften. Stemningen var god blandt
de mange Forfattere, Kunstnere og Damer, der fyldte
Salen. Det var mig kært at bringe vor højtelskede
Patriark min Hyldest. Han havde taget sig af mig
fra min første Studentertid, gjort Fodture med mig i
Nordsjælland, da jeg var 20 Aar, og bevaret mig sit
Venskab - ikke uforandret, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
