- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
362

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 28 - Arbejde og Anerkendelse. 29

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

die verbindlichsten Dinge, und ich stehe da, ganz
glücklich über die so warme Anerkennung eines Kenners.

Nu modtog Frits Thaulow mig i Kristiania. Det passede
for ham at være Familiefader, bredt og godmodigt som
hans Væsen var.

Thaulow sagde en Dag til mig: De har vel set Deres Ven
H.? - Er det Millionæren? Jeg kender ham ikke. - Naa,
ikke det? sagde Thaulow. - Dagen efter, da jeg sad til
Bords med Sofus Aars, Forfatteren til Jagthistorierne
I Skoven, sagde denne til mig: De har naturligvis set
H.? Hvorledes synes De om ham? - Jeg gav samme Svar. -
Men da den tredie og fjerde Person udspurgte mig om
mit Forhold til H., blev jeg opmærksom, og det viste
sig, at denne Rigmand kun havde været anonym for mig,
men havde ladet Alverden vide, at han var min navnløse
Velgører, der havde skænket mig en Pariserrejse og
Opholdet (122 Mark + 200 Francs). Jeg gjorde ham mit
Pligtbesøg, og afslog hans Indbydelse til en større
Fest, som han havde anordnet for mig.


29.

Gennem sine Sønner havde Stortingspræsidenten Johan
Sverdrup mange Gange ladet mig hilse. Denne Mand,
hvis politiske Indflydelse var den største i Norge
og den største, nogen enkelt Mand udøvede i Norden,
havde længe sysselsat mig. Jeg havde dannet mig den
Forestilling at han var en sjældent skarp Intelligens
og en sjældent fast Karakter. Intet af disse Udtryk
passede paa ham; han var i smaa Forhold en stor
politisk Begavelse og i et Bondevenstre en Mand med
grundig, om end lidt gammeldags europæisk Kultur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free