- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
377

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 41

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henvender De Dem blot til Deres Lands Gesandt; saa
forestiller han Dem.

Vi gik da ind i den hvide Sal, hvor en Skare prægtigt
klædte Herrer og Damer stævnede sammen. Salen,
der tog sig godt ud i den straalende Belysning af
mægtige Lysekroner, rummede Marmorstatuer af de
tolv Brandenburgske Kurfyrster og en smuk Victoria
af Rauch. Iblandt de forskellige Landes Afsendinge
udmærkede den tyrkiske sig ved fornem Skønhed;
blandt Damerne var den spanske Gesandts Frue med sin
sydlandske Lød paafaldende dejlig. Ved hendes Side
stod den kinesiske Gesandts Gemalinde som et fremmed
Særsyn ved Siden af en europæisk Skønhed, lille som et
halvvoksent Barn, klædt i den dyreste Silkebrokade,
med ubevægeligt Ansigt, stiv i sin Holdning som
en pyntet og smykket Infantinde paa et Maleri af
Velazquez. Medens de fleste Gesandters Hofdragt
var overlæsset med Guldbroderi uden derfor at være
smagfuld, glimrede den østerrigsk-ungarske Gesandt,
Grev Emerich Szechenyi i en pragtfuld Purpurdragt.
Dog endnu smukkere klædt end han var en tyveaarig
ungarsk Magnat, hvem han skulde forestille. Denne
var helt klædt i en tætsluttende hvid Silkedragt med
Guldbrokade og hvide Sko. Om Skuldrene laa en højrød
Fløjels Kappe, der holdtes om Halsen ved en Guldkæde.

I denne Kres fandt vi endelig ogsaa den danske
Gesandt Hr. v. Quaade. Jeg nærmede mig og bad ham
artigt forestille mig for de Kejserlige, naar de
senere kom. Han gav mig et forbitret Blik og spurgte
snærrende: Err De inviteret? - Jeg saa forbauset
paa ham, og Hr. v. Kumanin sagde i Øret paa mig:
Qu’est qu’il dit? - Jeg svarte højt paa Fransk: Herren
spørger mig, om jeg er indbudt her i Aften. Der er jo
ikke stort at svare derpaa. - Quaade sagde: Jeg vil
ikke forestille Dem; jeg har ingen Ordre dertil.
Jeg forestiller ikke saadan uden videre. - Kumanin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free