- Project Runeberg -  Ludvig Holberg /
12

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vide, Enevældens Tid, men det, som Enevælden i Virkeligheden
betød, hvor den betød noget, det var Opdragelse og Oplysning ɔ:
de Par mest oplyste Mænd i Landene greb Landenes Ror og
styrede det med Kraft. Intet i Verdenshistorien opstaar og
bevarer sin Magt uden indre Dygtighed, og Enevælden havde
ikke staaet saa længe, hvis den ikke havde betydet dette:
Oplysningens Enevælde. Men her i Norden var Enevælden just
ikke Oplysningens Enevælde, og man kan vel des værre sige, at
den eneste virkelig og helt igjennem oplyste Enehersker, som vi have
haft i Danmark og Norge, véd De, hvem det var? Det var ingen
af vore Frederiker eller Kriftianer, men det var Ludvig Holberg
han var Danmarks og Norges oplyste Enehersker paa sin Tid,
ganske paa samme Maade som Peter var det i Rusland og Frederik
den store var det i Preussen, og det er hans Betydning.
Jeg har i disse Dage udgivet en temmelig tyk Bog om Holberg,
og denne Bog er sorsynet med smukke Tegninger af en ung, meget
begavet Kunstner. Jeg er yderst fornøjet med disse Tegninger, er
Kunstneren megen Tak skyldig og har intet at beklage mig over,
men da jeg bad ham om, at han bag min Bogs første Kapitel
skulde sætte mig en Genius, der svang en Øxe, og man saa bragte
mig Tegningen, blev jeg ikke ganske tilfreds. Tegningen er
nemlig paa en ikke rigtig heldig Maade ejendommelig for dansk Kunst.
Jeg sagde, at jeg vilde have en Genius med en Øxe, og hvis De
vil tage Bogen og se efter, saa skal De se, hvor lille og yndig
den Genius er bleven; den er formelig lækker. Det med Øxen er
Leg. Den danske Aand kan vanskelig tænke sig en Genius,
brugende en Øxe for fuldt Alvor. Men det var Alvor, der er noget
til Gavns alvorligt i Holbergs Natur, noget frygteligt, noget, som
de danske hidtil ikke have faaet Ram paa. Han var i Virkeligheden
en Øxesvinger i Stil med Peter den store.

Videre vil jeg sige om Holberg: Han var paa den Tid, han
levede, nøjere bestemt, hvad man kunde kalde Personligheden
i vort dansk-norske Samfund. Tiden var, som man har kaldt
den, „Paryktiden“, og naar man ser dybere paa det, betyder det
dette, at ikke det personlige, det enkelt-menneskelige var det
fremtrædende, men det selskabelige. Man pyntede sig med en Paryk
for at gaa i Selskab, for at tage sig ud for andre Mennesker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblholberg/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free