Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu synes det Liv, han fører, ham til at le af. Da han staar i
sin egen Høresal og læser sit Vrøvl og de andre Professorer læse
deres Vrøvl i de andre Høresale — og De maa vide, at det
kjøbenhavnske Universitet var den Gang sunket saa dybt som det aldrig
nogen Sinde før havde været, for hver 100 Theologer var der ved
Universitetet kun 1, der studerede Medicin eller Jura — under
disse Forhold er det, at Verden paa én Gang forekommer
ham at være komisk og Universitetet allerførst. Dette Universitet,
af hvilket han er bleven et Led, alt det Pludder, i hvilket han er bleven
nedsyltet, forekommer ham ustyrlig latterligt, og da han ser, at dette
Universitet er Dannelsens Midtpunkt i Danmark og Norge, forekommer
hele Danmark ham yderlig komisk, og da han er kommen til den
Anskuelse, skriver han „Peder Paars“. Bogen handler tilsyneladende
om smaa og ligegyldige Ting, han lader, som om det, han fortæller,
er en gammel Historie, der var foregaaet før Kalmarkrigens
Tid, altsaa for et Aarhundrede siden, om en Kræmmer, der rejste
fra Kallundborg til Aarhus for at se sin Kjæreste, Dorthe. Men
bet er bare Skin, det er ikke hans Mening. Det, som Digtet handler
om, det er, at Universitetet i Kjøbenhavn er idiotisk, at
Gejstligheden i Danmark er forvrøvlet, at den er dum og uhæderlig, at
Rettergangen i Danmark er elendig, idet Dommerne lade sig
bestikke eller, naar de ikke selv tør vove det, lade deres Koner
tage mod Pengene, at Skolevæsenet endelig er slet, saa Børnene
i Skolerne blive pinte og plagede til at lære Ting, som intet er
værdt. Derom handler Bogen. Derfor indtraadte, hvad vi i
vore Dage have saa ondt ved at begribe, der rejste sig blandt de
lærde og fornemme en Storm i Anledning af denne Peder Paars,
der rejser for at se Dorthe, og hans latterlige Skriver, der brækkede
sig paa Skibet o. s. v., o. s. v. Derfor var det, at Folk bleve saa
hede i Hovedet, og at adskillige af de lærdeste og fineste Mænd
satte sig i Bevægelse. Læser man Digtet opmærksomt, forstaar
man det nok. Som jeg begyndte med at sige: Naar det fortælles
om Holberg, at han sidder som en gammel Vismand, der ler ad
„Daarernes Fagter“, saa springer man over, at de Daarer, han
lo af, det var ikke den Slags Folk, som man strax ser ere
grinagtige, det var derimod de fineste Bedsteborgere; han lo af dem,
som ingen andre Mennesker lo af og som det var Regel og Pligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
