- Project Runeberg -  Ludvig Holberg /
23

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse Forbold, som dog havde deres saa sørgelige Side, op i
Latterens Kreds.

Men kan man sige om Holberg, at han var den befriende
Latter i Samfundet, saa kan man ogfaa sige, at han var
Indbildningskraften
i Datidens Samfund. Han har den sjældne
Gave, at han, ensomt som han lever og arbejder, former
Mennesker, danner Karakterer, frembringer lyslevende, fuldbaarne
Menneskeskikkelser, som leve, røre sig og tale saaledes som virkelige
Mennesker gjøre det, og denne Evne til at fremkalde Menneskeskikkelser
og lade dem bruge deres naturlige Ord, den har han i
Virkeligheden, fordi hans dybeste Væsen er Forstand. Han
formede Mennesker, fordi han forstod dem som ingen anden. Hans
gjenfremstillende Indbildningskraft beror paa Forstand; han anskuer,
fordi han forstaar. Hans frie Indbildningskraft frembringer en
Overdrivelse, som han ubevidst eller bevidst føjer til for at faa
Menneskene til at forstaa og derigjennem vække deres Latter. Men
tænk ret over, mine Tilhørere, hvad det vil sige, at der i et saadant
beskaffent Samfund som det, jeg har skildret Dem, er én,
som forstaar. Ja, det er Frelsen.

Med et andet Udtryk kan jeg sige saaledes: Holberg var ikke
blot Forstaaelsen i vort Samfund, men han var Dannelsen deri,
og jeg skal forklare det nærmere. Tidligere havde man ikke haft
andre Dannelses-Modsætninger i Samfundet end den mellem lærde
og ulærde, de universitetsdannede paa den ene Side, de uvidende paa
den anden. Saaledes var det næsten til Holbergs Tid. Men
saa begyndte der i Evropa at foregaa en meget stor Forandring,
som ogsaa hænger sammen med, hvad jeg nævnte før. Hvad
betyder Enevældens Oprettelse? Den betyder dette, at Kongerne,
understøttede af et Par geniale Ministre, nedhugger hele den
herskende Adel eller tvinger den til at komme fra sine Godser paa
Landet ind til Hoffet og blive Kongens underdanige Tjenere, der
omgive ham. Saa frembringes der i dette nye Samfund, som
danner sig om Kongen, en helt ny Dannelse, en Dannelse, der
ikke er Lærdom i den gamle Forstand, ikke latintalende Lærdom,
men Hofdannelse ɔ: den Dannelse, som fremkommer, naar velopdragne
Mennesker, der ikke have nogen egentlig Fagkundskab,
samtale med hinanden. Denne Dannelse fandtes paa den Tid i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblholberg/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free