Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i en af sine sidste Epistler (den 533te, først udkommen efter
hans Død) siger han, at i ham „vare samlede alle de Qualiteter,
som udfordres af dem, hvem Himmelen betjener sig af til at i
Værk sætte de største Ting. Thi han var en stor Konge, en stor
Lovgiver, en stor Philosophus“. Han har „ved sit vise Regimente,
sine herlige Love og eget Exempel“ forskyldt saa meget Godt af
Russerne, at det var let at forstaa, om de udvalgte ham til Landets
Skytsengel. Hvis han havde levet paa en anden Tid, vilde han
sikkert „være bleven sat paa Gudernes Liste“.
Denne Czar, der ikke brød sig om Hoflivets Glans og
Overdaadighed som hans Samtidige August af Sachsen, ikke heller
førte Krig for Krigens Skyld som hans Modstander Karl den
Tolvte, men som i Udlandet tilbragte sin Tid med Haandværksfolk
og Teknikere „for at lære de Ting, som fattedes udi hans egne
Lande” — han er stor, stor paa Grund af den Nytte, han har
stiftet; thi (som det hedder i en Holbergsk Epistel) „Intet, uden
hvad som nyttigt er, bør kaldes stort“.
Denne Fyrste, der, som Holberg selv, søgte til Brændpunkterne
for Tidens Kultur, til Holland og Oxford, ikke holdt sig for god til
det groveste Arbejd, intet Herberg vilde modtage i Amsterdam,
men valgte sig det lille Hus ved den ostindiske Kaj og tilbragte
nogle Timer om Dagen „med Øxe og Biil blandt andre Hollandske
Bygningsfolk, hvis Klæder han ogsaa bar“ — som skønt opdragen
ved et Hof, hvor Hovmod, Pragtsyge og den tykkeste Vankundighed
regerede, blev „den ydmygste, tarveligste og udi alle Videnskaber
meest forfarene Prins i sin Tid“ — det er Holbergs Helt.
Næst ham og ved Siden af ham beundrer Holberg som god
Patriot Christian den Fjerde, hvem han paa Grund af beslægtede
Egenskaber sammenligner med den store Czar. De Træk, han fremhæver
som fælles for dem begge, det er Træk, som man kan kalde fælles
for dem og ham selv, og det er betegnende for det gammeldags
Solide, det Enfoldige og Usønderrevne i Holbergs Natur, at man
finder de dybestliggende Egenskaber i hans eget Væsen, naar man
gennemgaar, hvilke Karaktertræk det er, han især beundrer hos
sine Helte. Et senere Tidsrums Skribenter har altfor ofte kun
været Vrængbilleder af deres egne Idealer.
Begge hine Regenter var virksomme, deres Levned „en Kiede
af uafladeligt Arbejd, hvoraf de aldrig trættedes“.
De vilde begge „ikke alene vide, men med egne Øjne see“,
hvorledes en Ting blev forrettet. Derfor flakkede Peter den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
