Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man ham gærne afvekslende svinge Tømmermandens Økse i Holland
og, som Sagnet siger, Bøddeløksen mod Strelitzerne i Rusland —
men de store Reformatorer som Peter Alexievicz, der straaler i
Holbergs Ungdom, eller Frederik den Anden, der vækker hans
Alderdoms Begejstring, er sjældent milde og elskværdige. Holberg
selv var ingenlunde elskværdig eller mild. I intet bevaret samtidigt
Brev omtales han med Hengivenhed eller endog blot Venlighed.
Holberg var heller ikke politisk frisindet i den Betydning, hvori
man nu tager Ordet, saa han skulde føle sig tilbagestødt af Peters
eller Frederiks Despoti. Han var en oplyst Enehersker som de
andre, og som de en omfattende Forstand, der civiliserede en Stat
og derved formede en Nationalitet.
Dog Jacob Andersen i Bergen har ført os langt bort fra sit
Fødested.
Vi maa tilbage til Bergen, den By, hvor Ludvig Holberg den
3die December 1684 kom til Verden som Søn af en bondefødt
Officer. Han var det yngste Barn af tolv. Kun et Aar gammel
blev han faderløs, kun elleve Aar gammel moderløs; saa tidligt
blev den Forældreløses Præg af Ensomhed og Uafhængighed
paatrykt hans Sind.
Faderen er mærkværdig. Christen Nielsen, der synes at have
optaget Tilnavnet Holberg fra en af de tre Gaarde af dette Navn i
Thrøndelagen, var en tapper Mand, der fra simpel Soldat svang
sig op til Oberstløjtnant, et næsten enestaaende Træk i hin Tid,
hvor saa godt som alle Hærens Officerer, hvis de ikke var af
adelig Æt, var indvandrede Fremmede: Tyskere, Kurlændere, Polakker,
Hollændere, Svenske, Skotter og Irlændere. Han maa have
udmærket sig i høj Grad i Kampene om Norge under Gyldenløve.
Fra ham har Sønnen rimeligvis arvet sin Tilbøjelighed til
Rejser og Eventyr; thi han havde i sin Ungdom været baade i
maltesisk og venetiansk Krigstjeneste og havde af Lyst til at se
sig om i Verden gennemvandret Italien paa sin Fod. Sønnen meddeler
ikke dette Træk og har maaske ikke kendt det, men det synes,
som om den Drift, hvorom det vidner, har ligget ham i Blodet.
Der gik Ry af denne Fader, og Sønnen anfører med Stolthed
Udraabet: „Ak, er I Christen Nielsens Søn!“, der blandt Officerer
og Menigmand gærne var Indledning til en Opregning af Faderens
Dyder. Fra ham har Sønnen rimeligvis havt sin Fantasi og sit
Mod: hans Vid synes at stamme fra mødrene Side; han betegner
sin Morbroder, Peder Lem, som et saare vittigt Hoved og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
