Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det staar med Rette for os som i høj Grad digterisk, naar vi
ser, hvorledes Ewald halvhundrede Aar senere alt som Dreng løber
fra Kjøbenhavn til Hamborg, gaar i prøjsisk Krigstjeneste,
deserterer derfra til de østerrigske Tropper, bliver Trommeslager og
Underofficer, deltager i blodige Slag og Stormangreb, ligger for
Døden i Prag, bliver bombarderet i Dresden og endelig, da han
halvanden Aar efter kommer tilbage, endnu ikke har fyldt sit
syttende Aar.
Ewald var en romantisk-heroisk Aand, der, naar han summerer
Udbyttet af sin Udflugt, i sin Tids Stil nævner det at have set
„Bjerge og Feltslag og i tykke Skove ensomt beliggende Munkeklostre“
og at have lært at føle „det Underlige, det Store, det Vellystige
i Naturen“.
Men er den lidet sentimentale Holberg i ringere Grad Poet,
naar han nitten Aar gammel med 60 Daler i Lommen drager ud
paa sin første Rejse og en og tyve Aar gammel med 100 Daler i
Lommen paa sin anden? Hans Rejseliv varer meget længere end
Ewalds og er neppe mindre eventyrligt. Paa sine første tre Rejser
med korte Mellemrum bliver han halvsjette Aar borte. Han gaar
paa sin Fod fra Amsterdam til Aachen og tilbage, saa fattig, at
han tigger sig frem eller synger for Folks Døre for Brødet. Han
flakker (tillands paa sin Fod) fra Paris til Rom og fra Rom helt
tilbage til Amsterdam, lever to Aar i Oxford, ét Aar i Paris, ligger
dødssyg i Genua, har næsten altid Feber, kæmper med urokket
Mod imod Feberen som imod den elendigste Fattigdom, lærer alle
Folkeslag og alle Stænder at kende, franske Gejstlige og engelske
Studenter, hollandske Skippere og spanske Munke, tyske Lærde
og italienske Skuespillere, Tyve paa nært Hold og Sørøvere paa
Afstand.
Hans Vandreaar følger ikke paa Læreaarene; hans Læreaar er
Vandreaar. Hverken svagt Helbred eller Fattigdom hindrer ham i
at opsøge alt, hvad der for ham er seværdigt eller videværdigt.
Han underviser i Musik eller Sprog for at kunne blive saalænge
som muligt, eller han tager Tjeneste som Mentor; han søger
at bøde paa Fattigdommen ved den yderste Sparsomhed og paa
Legemssvagheden ved den strengeste, tarveligste Diæt. Han er
altid sin egen Læge, i Rom endog sin egen Kok. Naar man vil
fastholde Billedet af ham, ser man ham slæbes paa Trækskøjte
gjennem Provence, Dag og Nat paa Dækket for at spare — eller
man ser ham i Middelhavet frysende paa den aabne Feluke, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
