Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som gjaldt det om at vinde en Væddeløbspris; thi den der kom
først, fik Bayle’s Leksikon at læse. Han var selv begærlig nok
efter at læse Værket. I Rom narrer han sig det til, skønt det er
forbudt, af en uvidende Bibliotekstjener i Minerva-Biblioteket,
men maa, da det opdages, senere forgæves udbede sig Tilladelse
til at læse Bogen i to forskellige offenlige Bogsamlinger.
Bayle, hvem Ludwig Feuerbach har kaldt „Guerillahøvdingen
for alle antidogmatiske Polemikere“, var Voltaires store Forgænger,
den levendegjorte Modsigelse mellem Fornuft og Tro, der bestandig
stræber at forholde sig med Troen, skarpsindig og spidsfindig,
dialektisk, uigendrivelig, ja ubestridelig i sine Angreb, undtagen
forsaavidt han dels af Forsigtighed, dels af Tvivlsaand altid stiller
Sætning mod Sætning.
Næst ham er maaske Christian Thomasius den fremmede
Tænker, der har paavirket Holbergs Ungdom dybest. Han er som
alt berørt Hugo Grotius’ Discipel. Denne hollandske Tænker var
den første som i Modsætning til den tidligere — Bossuet’ske og
luthersk teologiske — Lære at Kongerne „er satte af Gud som
hans Statholdere paa Jorden, er ligesom Guder og har paa en
vis Maade Del i den guddommelige Uafhængighed“ udtalte den
Sætning, at det er Folket, som fra først af har skabt Fyrsternes
Majestæt ved at overdrage dem Magten. Suverænitet er for ham
en Bestemmelse, som i egenlig Forstand kun tilkommer Staten
som et Hele. Fyrsten har den blot som Statens Organ, saa
Fyrstesuveræniteten er afledet af Statssuveræniteten. Derfor falder, naar
en Valgfyrste dør eller et arveligt Fyrstehus uddør, den højeste
Statsmagt altid tilbage til Folket, fra hvem den udgik.
Til Grotius sluttede sig Samuel Pufendorf, en højst skarpsindig
og frisindet tysk Retsfilosof og Historiker, hvem den dygtige
svenske Regering tog i sin Tjeneste, som Sverig tidligere under
Oxenstjernas Regimente havde ansat og benyttet Grotius. Pufendorf,
for hvem det gjaldt om at give Retten et andet Grundlag
end det, man havde fundet i Moseloven, og det, man fandt i
det blot Hensigtssvarende, finder Rettens sædelige Grundvold i
den saakaldte naturlige Religion (Deismen), der efter hans
Opfattelse er Statssamfundets kraftigste Baand. Umiddelbart er Staten
naturligvis Menneskeværk, skønt den middelbart kan siges at
stamme fra Gud. At ville udlede en Forestilling som den om den
kongelige Majestæt direkte fra Gud, er for ham fornuftstridigt:
„Det er en kras Overtro, at det af Mennesker til Konge frit valgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
