Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helt nyt Aarhundrede, som han ledede ind i en Afkrog, hvor
Tiden stod stille.
Han maatte gaa sindigt tilværks, saa ungdommeligt stridslysten
han end var, og det kan nu paa Afstand tage sig ud, som
havde Holberg været en forsigtig eller, som Jens Møller endog har
sagt, en frygtsom Mand. Ser man ham i Sammenhæng med sin
Tid og sit Land, føler man, hvor dristig han har været, hvor
ensom han fra først af har staaet, hvilken sejersvis Selvfølelse
der udfordredes til, uden noget bag sig, med Samtidens Dannelse
ikke mindre end dens Overtro imod sig og med Censuren over
sig, at byde de herskende Fordomme Spidsen.
Mest paafaldende er dog Holbergs Mod og Fortjeneste paa det
religiøse Omraade. Hans Kamp for Forskningens Frihed paa den
ene Side, Fordragelighed paa den anden, der strækker sig over
hele hans Liv, er maaske den værdifuldeste, han har ført.
Overdrivelsen er ikke stor, naar den lidenskabelige Riegels
skriver: „Uden Holbergs Paavirkning .... kunde Nationen rent
være neddysset i Gudfrygtigheds Tant og havde vist beholdt saare
ringe Fornuft til egen Brug .... Holbergs Skrifter holdt dog
nogenledes Tænkefriheden vedlige, saa at han ene kunde arbejde
mod 2000 Præster og [under Christian den Sjette] mod hele Hoffet,
at de ej ganske kvalte al Sjælefrihed.“
Det har ikke manglet paa Klager over, at Holberg tyede ud
til Udlandet, brød med det Hjemlige, bragte det Fremmede ind, da
han grundlagde vor Literatur.
N. M. Petersen klager: „Det gamle Norden er ikke til for ham;
den danske Literatur læser han ikke, og naar han læser den,
væmmes han ved den. Naar man har faaet Smag for Bayle, kan
man saa læse gamle Bønnebøger; naar man har moret sig med
Boileau, kan man saa finde Behag i Søren Povelsen?“ Han
bebrejder Holberg hans Overseen af de sproglige Begyndelser hos
Vedel og Peder Syv, hans Ringeagt for Folkebøger og Folkeviser.
Men hvor kan man fordre eller vente, at Holberg skulde se
Andet og Mere i Middelalderen end hans hele Tidsalder saa’, hvor
kan man undres over, at det Stykke Middelalder, han havde i sin
umiddelbare Nærhed, skræmmede ham!
Og det er overhovedet en Overtro, at nogen national Literatur
i Europa har udfoldet sig under Afsluttethed fra Omverdenen.
Selv det tilsyneladende ubetinget Hjemmefødte her i Norden, de
islandske Sagaer, staar (som Ernst Sars har paavist) i Sammenhæng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
