Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II.
Holberg staar nutildags for os som en Patriark. Som Grundlægger
af vor moderne Kultur og Ophavsmand til Hovedretninger
i vort Teater og vor Bogavl er han rykket tilbage i saa stor
Fjærnhed, at han for os tager sig ud som en Repræsentant for den
naive Oprindeligheds, den uskyldige Djærvheds Periode. Han
tilhører for os den Tid, da man nævnede Tingene ved deres Navne
i Modsætning til senere Tiders overciviliserede Pænhed. En af de
Kierkegaardske Pseudonymer sammenstiller ham i denne Egenskab
uden videre med det gamle Testamentes Forfattere: „Man skulde
ikke være sky for at bruge de betegnende Udtryk, som baade
Bibelen og Holberg bruger“.
Ikke desmindre har Holberg jo i Virkeligheden hjemme i en
yderst sen Periode af Verdens-Kulturen, maaske den mest
overkultiverede, mest forkunstlede, vi kender, nemlig den, man plejer
at betegne som Regentskabstidens. Vor Patriark er en Samtidig
af Regenten og Ludvig den Femtende; han fødes samme Aar som
Watteau, den forfinede Yndes, den koketteste Elegances Maler, og
hans Levetid falder sammen med Marivaux’s, som Skuespilforfatter
den sarteste Følsomheds og den letteste Aandrigheds Digter, der
som ingen anden forstod at anvende Ømhedens og Frivolitetens
Halvlys i Repliken.
Norden var imidlertid saa langt tilbage, at Holberg ikke
aandeligt kan betragtes som samtidig med disse Mænd. Hans
Tidsalder i Danmark er den tidligere Paryktid, den for hvis Kultur og
Kunst her som andensteds Frankrig med Ludvig den 14des Hof
som Midtpunkt direkte eller paa anden Haand er Forbilledet.
Kostymet er bekendt, det var stivt og kostbart, uden Simpelhed.
Selv her i Norden gik den højere Middelstand i Fløjl om Vinteren,
i Silke om Sommeren. Mændene bar Fløjl, Silke og Kniplinger:
Fløjls-Vest og Benklæder, hvide Silkestrømper, Kniplinger om
Haanden, broderede Frakker. Dragten var vel egnet for Hoffolk,
der bevægede sig paa bonede Gulve i evindelig Selskabelighed,
men uendeligt upraktisk for Folk, der ikke skulde repræsentere,
men arbejde, og som levede i et Klima og i Stæder, der fordrede
Klædninger af en helt anden Art. Det var ikke Skønhedsglæde,
men Pragtglæde, man i sin Dragt lagde for Dagen, og selve denne
Pragt var en evig Ulempe og Tvang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0034.html
