Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sproget, som overhovedet sjældent klinger godt iFremmedes
Øren, blev saa forsømmelig udtalt, modtog i den Grad Præget af
de Udannedes Skødesløshed, at det fik en klynkende Lyd. Det er
ikke blot den strenge Molesworth, som skriver, at „Sproget er
meget ildelydende, i dets grædende, klynkende Tonefald ikke uligt
det irske“, men Franskmanden Regnard siger omtrent samtidigt:
„Der er intet Sprog i Verden mere egnet til at bede om Almisse
i end det danske; det lyder bestandig, som de græd“. Sproget
udviklede sig ikke, da det hverken brugtes til Poesi eller til Sang
eller til almindelig Literatur. Det hedder hos Molesworth: „Faa eller
ingen Bøger er skrevne, uden hvad Gejstligheden skriver sammen
om Religionen. Ikke saa meget som en Sang eller en Melodi blev
til i de tre Aar, jeg opholdt mig der“. Otto Sperling klager 1704
over de danske Bogtrykkere (Tidsalderens Forlæggere), at de
overhovedet ikke véd af, der er andet til end Katekismus, Psalmer og
Prædikensamlinger. Den gejstlige Produktion var det Eneste, der
betalte sig; Hofpræsten Masius fik et Honorar af 1000 Rigsdaler
for sin Ligtale over Chr. Gyldenløve. Ligefuldt var det Eneste,
der under Frederik den Fjerde udkom med kongelig Understøttelse,
Kronings- og Salvingsakten samt Kongeloven. Saaledes forstaas
den oftere bemærkede Kendsgerning, at da Abbed Bignon i 1709
ved den danske Professor Weghorsts Hjælp vilde forsyne det
kongelige Bibliotek i Paris med danske Bøger, fik han Svaret, at
der siden Aarhundredets Begyndelse intet Nyt var udkommet.
Det hele Indtryk, en upartisk Fremmed maatte faa af Tilstanden,
fremgaar dog fyldigst af den følgende Udtalelse, med
hvilken Franskmanden de Vrigny 1707 afslutter en kort Fremstilling
af de Danskes Erobringer og Sejrvindinger i Middelalderen:
„Men Ætlingerne af disse Erobrere er nutildags undertrykte; de
er underkastede et fremmed Folk, siden de har valgt sig Konger
af en fremmed Nationalitet, især siden Huset Oldenburgs
Tronbestigelse ... Det tyske Sprog er det, Hoffet taler; man har
overladt det Danske til Almuen. Og Navnet Dansk er nutildags betragtet
som et Haansord (et le nom de Danois est à présent regardé
comme un terme de mépris.)“
Udfylder man nu den Ramme, som alle hine Udtalelser giver,
med det Billede, som man gennem de Holbergske Komedier —
den nulevende Generations i Regelen eneste Kilde til Kundskab
om hin forgangne Slægt — faar af Datidens Mennesker, saa kan
man let naa til den Forestilling, at Datiden i Virkeligheden slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
