- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
34

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke har egnet sig til anden digterisk Behandling end den komiske,
idet den ikke har frembudt Andet og Mere end et stort Galleri af
Stakler og Narre. Det ser ud, som havde slet intet alvorligere
Følelsesliv trivedes, som havde man gennemgaaende følt
spidsborgerligt, tamt og frygtsomt, og som havde man været ganske lam
paa Evnen til at ville.

Det forholder sig ikke saaledes; der var Kraft og Sundhed i
Stammen. Der førtes et i al Stilfærdighed bevæget Følelsesliv.
Den Slægt, som Leonora Christina havde tilhørt og for hvem Kingo
havde sunget, var jo neppe uddød endnu. Og der var megen
naturlig Tapperhed og Raadsnarhed hos Militære og Civile. Jacob
von Tyboes Tidsalder var jo ogsaa Tordenskjolds. Der var kun
ét, som man i Danmark-Norge i Befolkningens brede Lag slet ikke
kunde før Holberg: man kunde ikke tænke. Iøvrigt var Landet
rigt paa flinke Folk.

Ikke blot for at give Holbergskikkelsen en Baggrund, men
for at kunne kontrollere Digteren, for at vinde Klarhed over, hvilke
Sider af Datidens Liv han afspejlede i sit Værk og hvilke han
ikke fik med, for at kunne bedømme Ligheden mellem hans
Figurer og Virkeligheden og for at have en nogenlunde sikker
Fornemmelse af den Skillelinje, hvor Overdrivelsen eller
Overgivenheden begynder, maa vi gjøre os selv Rede for det
Spørgsmaal: Hvorledes følte man her i Landet paa Holbergs Tid?

Studiet af Tidsalderens Sjæleliv er vanskeligt, da den er saa
daarligt skaaren for Tungebaandet. Naar Kongehuset og Hoffet
undtages, vides saare lidet. Men det er Undersaatternes
Følemaade, hvorom man ønskede at vide Besked. Det bedste Middel
til her at vinde Kundskab er at fordybe sig i hvad der findes af
Selvbiografier og Levnedsbeskrivelser. Det er i Regelen de mere
udprægede Individualiteter indenfor hver Stand, der har et Levned
at meddele, saa der er en Sandsynlighed for at man her møder
det Typiske i det Individuelle, og naar man selv hos disse ser det
Personlige stærkt dækket af det Sociale („Parykken“), saa faar man
et levende Indtryk af Tidsaandens Magt over Individerne i deres
Uensartethed.

Hvis vi i de store Grundtræk fastholder det ydre og indre
Liv, som førtes af Mænd i de forskelligste Livsstillinger, af en
Godsejer og Etatsraad, en praktisk Mand og Notar, en General, en
Lakaj, en Apoteker, en Statsmand og Videnskabsmand, saa vil
vi gøre Bekendtskab med dygtige, følelsesfulde, foretagsomme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:51:20 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free