- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
36

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dernæst Venskabsfølelse. Han har den, om han end beskriver
den bedre hos andre end hos sig selv. Han skildrer sit Forhold
til en ung Adelsmand Niels Krag, i hvis Forældres Hus han levede
som en Art Hovmester og som følte sig saa ilde tilpas i Hjemmet,
saa uens med sin Moder og andre Slægtninge, at han „arbeidede
paa at gjøre et ret aparte og fortroligt Venskab“ med sin ikke
meget ældre Lærer. Monrad vil gærne ud af Huset, men kan ikke
forlade det, fordi han ikke kan komme fra Niels Krag „thi saasnart
denne fornam noget derom, hængte han mig om Halsen, græd, bad
og plagede mig saalænge, at jeg ikke vilde forlade ham nu, han
havde ikke Ven i Verden, men følges med ham af Landet som de
to fortroligste Venner“. Hvad der overtalte Monrad var den unge
Mands „fortrolige og fornøielige Omgjængelse, Gudsfrygt og
Kjendelse af Verden“. Der gives i hin Tid altid Grunde for Følelsen.
Men der er ikke desmindre en vis Varme i selve den stive
Motivering: „Jeg profiterede nok saa meget af hans Conduite som han
af min .... han var snart lige saa meget min Hovmester som jeg
hans, thi hvad han bemærkede hos mig, som var værd at ændre,
det remonstrerede han mig paa samme Maade som jeg ham, og han
havde en ugemeen Forstand dertil.“

Endelig har han Udtryk for Elskovsfølelsen. Han har rejst
og set sig vidt om i Verden, oplevet meget, aldrig bundet sig.
Han er bleven 43 Aar gammel og vender hjem. Kvinderne i
Danmark behager ham ikke: „Jeg som da nys var kommen ind ad
Landet og fra adskjellige fremmede Hoffer, og sidst fra det franske,
og der seet nok af de Fruentimmer som prætendere fuldkommen
at have Fortrinet for alle i Verden i esprit og savoir vivre,
bekjender, at det fornemste Fruentimmer i Kjøbenhavn kom mig
meget selsom for.“

Han er fast besluttet paa aldrig at gifte sig. Da slaar Lynet
ned. Han træffer i Skaane den unge Jomfru Mette Sophie Krabbe,
om hvis Gudsfrygt, Dyd, innocence, esprit og Høflighed han allerede
har hørt saa meget: „Hendes Person og Skabning syntes mig den
aller avantageuseste af alle, jeg havde seet. Hendes Maade at
klæde sig paa saa riig og saa vel choiseret, at jeg havde vel ikke
tænkt at finde saadant noget i disse Lande“.

Han besøger hendes Moder og skænker Datteren en liden
Guld-Balsambøsse, som Moderen tillader hende at modtage. Han
tager Afsked om Morgenen tidligt, da Jomfruen er i sit Kniplings-Natsæt
og den røde Fløjls Nathue; thi hun havde ikke faaet Stunder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 13:49:48 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/1/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free