- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
38

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjorde ..... Jeg kan vel sige, den Lundegaards Tid og Foraar
var den deiligste og fornøieligste Tid af al min Livstid. Den deilige
Neglikekrands, mit smukke Kammer, hver Dag prydet med
nye Blomster, den deilige Have og den allerkæreste Omgængelse!“

Hvor impressionistisk er det ikke fortalt: „den lille Haand i
Døren“ o. s. v., hvor hurtigt skifter ikke Billederne, Fjærboldtspillet,
Scenen ved Løjbænken, den forvirrede Afsked, de friske Blomster
i Kammeret.

Sligt har Holberg ikke følt og ikke beskrevet; det laa ikke
for hans Sindelag og ikke for hans Stil. Der er heri et lille svagt
Glimt af en Lyrik, som under den klassiske Tidsaands Herredømme
overhovedet kun sparsomt bryder frem i Europa og som
efter Holberg hertillands først kommer til Orde i et Par Sange af
Ambrosius Stub; men saa findes rigtignok til Gengæld i det hele
Levned ikke en Tanke og i Grunden ikke heller nogen Personlighed
i dette Ords dvbere Forstand.

Her er saa en Mand af helt anden Art, Rasmus Æreboe ved
Navn, en Skippersøn fra Svendborg. Som fattig Student læser han
flittigt uden Varme og Mad, stadigt hungersyg: „Den Hunger, jeg
udstod, især de tvende Dage om Ugen, jeg Intet havde at æde,
kan Ingen tænke.“ Hans Fattigdom er saa stor, at naar han skriver
Kollegier, maa han af Mangel paa Papir „kline det sammen“, saa
der paa en Kvartside kom til at staa mellem 100 og 113 Linjer.
Natteskriveriet ødelægger hans Øjne; om Vinteren fryser Blækket
for ham i Blækhornet; tidt er Sulten saa stærk, at han maa kaste
Bogen og gaa sig en Tur for at forslaa Tankerne. I tre Aar bærer
han det samme Sæt Klæder og Uldent, vender selv sine Bukser
om Natten, flikker sine Sko, gaar tilsidst paa Hosesokker eller
bare Fødder, medens Klæderne falder i Stykker af ham; tilsidst
kan han ikke engang gaa i Kirke; saaledes gøres der Nar ad hans
Pjalter - indtil han en Dag af en Student paa Valkendorfs Kollegium
bliver anmodet om at forsvare dennes Disputats for ham.
Kollegiestudenterne var bundne til aarligt at disputere; men
denne Student havde Intet bestilt, end ikke selv skrevet Disputatsen.
I en stor Disput (de animo brutorum), i Stil med dem, der
i Erasmus Montanus beskrives, en Disput, i hvilken vor Helt har
de bedste Kæmper, bl. A, „den berømte Nordrup“ imod sig, hvilken
sidste fremfører lutter Sofismer, og i hvilken Præses, „som mulig
aldrig ret havde læst sin Logicam“ beder for sig, opløser Æreboe
„ved nogle faa og smaa Regler“ alle de fremførte spidsfindige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 13:49:48 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free