- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
42

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generallieutenant Johann Rantzaus Rideknægt (som var blesséred
og havde mist sin Hest) løbende og meente, jeg var en Franzos;
thi ieg var hannem formedelst det meget Blod, som løb over mit
Ansigt, bleven ukiendelig. Ieg talte da til ham, hvorved han blev
forbaused og sagde endelig: ere De der, Kaas? Alle troede, at De
var død. Ieg svarede: endnu lever ieg; hielp mig paa denne Hest.
Hvilket han og efterkom“.

Han staar i stor Fare for at der skal gaa Koldbrand
i hans Saar, thi den Feltskær, som skal tilsé ham, benytter sig i Stedet
af hans Tilstand til at stjæle alt hans Guld, endog hans Guldknapper,
og løber bort dermed, saa han ligger to Dage uden Pleje. Han
bæres hen i et Værtshus i Nærheden, hvor han træffer sin ældre
Broder, der er Kaptejn i Garden og som ligger med en Kugle i
Underlivet. Den ældre Broder ser til den yngre, sidder ved hans
Seng, trøster, da det synes som om hans Arm maa sættes af. Selv
dør han kort efter af en for heftig Bevægelse, hvorved Kuglen,
han havde i Livet, er sunket.

Henrik Bjelke Kaas kommer sig imidlertid uformodet, deltager
i Slagene ved Louvain, Ramélies, Oudenarde, Lille, Malplaquet, og
er, da han, 24 Aar gammel, paa Grund af Krigene med Sverig
kaldes tilbage, bedækket med Arrene af ikke mindre end fjorten
Saar.

Han var tilmed i andre Farer end dem, Slagene frembød.
Han taler beskedent, med stille Lune, om de adskillige Rencontres
han har havt saavel med Kaarde som med Kugleveksel. Han
dvæler særlig ved et fjendtligt Sammenstød, han har havt med en
Officer i Deventer i Brabant. Han sad som Cornet ved et Glas
Vin, da en fornem Borger med en hollandsk Løjtnant kom til.
Da man rejser sig, opfordrer „denne anseelige og skikkelige Borger“
Kaas og Løjtnanten til at gaa hjem med og drikke Kaffe og tillige
se hans unge smukke Kone. Borgeren lukker Døren op, men i en
lang mørk Gang, hvorigennem de kommer, giver Løjtnanten —
uvist af hvad Grund — Kaas et Slag med knyttet Næve i Ansigtet.
Istedenfor straks at hugge eller stikke ham ned beslutter Kaas
først at bevise Manden i Huset den ønskede Høflighed, nemlig at
drikke Kaffe og se den smukke unge Kone og senere tage sin
Revanche, „hvilket var en temmelig Contenance for at see en
smuk Kone“. Først da de ved Midnat paany er komne ud paa
Gaden, giver Kaas Løjtnanten et Slag til Gengæld; de drager begge
Kaarderne og Kaas hugger ham ned.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:51:20 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/1/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free