Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lakaj hos Høg selv og lærer sig i hans Tjeneste Højtysk, Hollandsk
og Fransk, forfremmes saa dernæst til Lakaj hos den kun seksaarige
Christian Gyldenløve, Søn af Christian den Femte og Sophie
Amalie Moth, ser i denne Egenskab Hofliv og Hoffester paa nært
Hold og beskriver ikke blot sine „aarlige skiønne Liberier“ og
„skønne nye Hatte med brede Sølvgaloner“ men ogsaa Dystløb ved
Hoffet, „usigelig skiønne og kostbare Carousseller“ og sin unge
Herres daglige Liv med Fægtemester, Dansemester, Sprogmester,
Herpukkenmester, Skrivemester, Ridemester, Fendriksvinger og
Exercitsmester i Muskettens og Piquens Behandling.
Han fortæller sin Rejse med den unge Herre til Amsterdam,
da samme endnu var et Barn: „Om Eftermiddagen gik min Herre
tilfods med sin hele Suite paa Gaderne til Raadhuset, og som han
var af en usigelig deilig Skabning, item af Alder 8¾ Aar, havde en
rød Skarlagens baldyret Kjol, Kaarde med Diamanter besat,
Allongeparyk med videre, blev der et grueligt Tilløb fra alle
Gader og Stræder, som anstødte til Torvet, af gemene Pøbel i
mange hundrede Tal i et Øieblik, saa vi næppe kunde komme over
Torvet til Raadhuset. Iblandt andet med stor Forundring spurgte
de os Domestiker „Watt is datt vor een moyd Herre?“ Jeg, som
tilforn sammesteds Sproget var bevant, svarede: „Datt is der jonge
Konig van Island“.
Er dette Svar ikke Henriksk?
Skaanlund er trofast, ærlig, sit Herskab yderst hengiven, ret
et godt Hoved. Ofte træder midt i den tilstræbte literære Tone
Lakaj-Stilen meget morsomt frem. Saaledes naar han fortæller om
en pragtfuld Guldpokal, som Ulrik Frederik Gyldenløve, der havde
faaet den foræret af Kongen, overgav sin Taffeldækker til
Forvaring i et forgyldt Futteral og af Respekt næsten aldrig drak af:
„Den kom sjældent frem uden der var store Fremmede eller
Ambassadørs, ellers drak jeg mangen Gang af den, naar vi kunde
være for os selv“. Herligt er det ogsaa, da han i Naade faar sin
Afsked, at høre ham sige — næst Tak for al udvist Velgerning:
„En Ting fortryder jeg ei at maatte nyde, det, som En, der tiener
ringere Herre i kortere Tid, nyder, deres Kjoleknapper, de har i
Liberiet baaret“. Han havde maattet levere Hushovmesteren
Sølvknapperne tilbage.
Mere intime Ting, Ytringer af temmelig lakajagtig Glæde
Dagen før hans Bryllup og lignende skriver han paa Fransk, galt,
men forstaaeligt Fransk, i sin Dagbog. Nu og da træder en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
