- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
45

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ærbar Enfoldighed, som staar paa Overgangen fra det Henrik’ske
til det Arv’ske, Læseren imøde. Da Omsorgen for Haarets Pynt
rimeligvis for en Del har hvilet paa ham, har han et skarpt Blik
for alle Haaret angaaende Ejendommeligheder. Han optegner
regelmæssigt om de enkelte, der bære deres eget Haar - Prinsen
af Oranien, Kongen af Sverig - at de gør det; selv bærer han som
korrekt Lakaj naturligvis Paryk; men korrekt som han føler, er
for ham Overdrivelse dog Overdrivelse, og han er forarget over
at En og Anden endog lader sig begrave med Paryk: „Jeg seer en
Deel lægges i Ligkiste med Paryk, jeg ingenlunde, ja om jeg
skulde blive graa, vil jeg ikke have den Mode, men ligge i Ligkiste
med mit eget Haar“.

Til Belønning for sine Tjenester gøres han saa uden al
Forberedelse, uden mindste Kendskab til norsk Lov, fra Lakaj til
Sorenskriver (Herredsfoged) i Norge, erhverver en Odelsgaard og
bliver en Embedsmand som andre. Det syntes som om det at
have været Lakaj ikke var den sletteste Forskole. Deroppe i
Norge træffer saa Skaanlund snart sin gamle Medtjener Erik Madsen,
udnævnt til Stiftamtskriver i Throndhjem, og da Gyldenløve foretager
sin næste Norgesrejse, ser vi Kongesønnen ikke holde sig for
god til at tage ind hos begge sine tidligere Lakajer og lade sig
traktere af dem, ikke mindre end af Generaler og Bisper, en
Begivenhed, hvis Afslutning Skaanlund meddeler i denne noget
indviklede, men yderst underdanige Stil: „29de havde jeg den Naade
og tog Afsked med ham, hvor han beviste mig den store Naade,
samme at nyde fremdeles“.

En Lakaj af denne Art forekommer hos Holberg flygtigt i
Den honnette Ambition. Men vi kan her forfølge Henriks
Avancement udenfor Komedien.

Ogsaa af en Professionist, men af en saadan, hvis Levevej
grænser op til Videnskaben, har vi et Levned. Apotekeren Claus
Seidelin fra Nykjøbing paa Falster har nedskrevet sit. De lystige
Karikaturer af Doctores medicinæ i Holbergs Komedier kan let
bibringe Læseren den Forestilling, at de, der i hine Dage havde
med Helbredelseskunsten at gøre, var Ignoranter eller Markskrigere
tilhobe. Hans Apoteker Gilbert i Gert Westphaler er en Ubetydelighed.
Vi lærer her en Apoteker at kende, der tog det saare alvorligt
med sit Fag, forberedte sig dertil med en Grundighed, som den
man i vore Dage anvender paa clet lægevidenskabelige Studium,
sad inde med sin Tids Dannelse og havde set og oplevet saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 13:49:48 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free