Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rostgaard
49
niandsagtige Maade, hvorpaa Holberg indleder og
meddeler sit Levned, staar i en paafaldende Modsætning
hertil.
Af andre Træk, hvori Biografierne kommer»overens,
maa endnu fremhæves: først den for alle de Skrivende
fælles Eventyrlyst og Berejsthed, dernæst den yderst
ringe Plads, som Forholdet mellem Kønnene optager,
den gennemgaaende Pænhed i Tonen, den tilsyneladende
Blufærdighed i Sæder, som alle de Paagældende lægger
for Dagen; endelig den fuldkomne Interesseløshed for
politiske eller sociale end sige literære Reformer,
der hos alle er forenet med den underdanigste
Kongetroskab.
Det er sandsynligt, at Mænd som disse har været
Holbergs bedste Publikum. Var de et Publikum for
Holberg?
Man kan indvende, at skønt alle disse Mænd
upaatvivieligt var yderst fremmelige indenfor deres
Stand, saa var dog ingen af dem højtbegavet. Lad os
da forfølge en højtbegavet Mands Liv i hine Dage.
En saadan var Frederik Rostgaard (født 1671).
Af udmærket Æt, rig fra Ungdommen af, uafhængig,
lærer han hjemme Alt, hvad Universitetet har at byde
paa. Han botani-serer med Ole Borch, dissekerer med
Kasper Bartholin, lærer levende Sprog og ridderlige
Kunster. Fra sit 19de til sit 28de Aar foretager
han en stor Udenlandsrejse, besøger alle Europas
vigtigste Universiteter og Bogsamlinger, studerer i
Milano, Modena og Rom som i Leyden, Oxford og Paris,
erhverver sig Sprogkundskab i et saadant Omfang,
at han lærer sig Arabisk, Angelsachsisk, Islandsk
og Oldtysk, udvikler sig til en Filolog af Rang,
afskriver de berømteste og sjældneste Haandskrifter
som det af Minnesangerne fra det 13de Aarhundrede
i Paris eller dem af Libanius’s Breve, er Poet
paa Latin og Dansk, forbereder et Rimleksikon og
et dansk Forfatterleksikon, udgiver dansk-latinske
Digtere, samler et af Tidens største Biblioteker,
veksler Breve med alle Tidens første Lærde, hvem han
i Udlandet havde lært at kende - men faar intet eget
filologisk eller historisk Arbejde udgivet, end ikke
den saa længe lovede Udgave af Libanius, og faar saa
at sige intet selvstændigt Skrift færdigt uden et
Hefte om den tarvelige Kunst at affatte Fortegnelse
over en Bogsamling (Chr. Bruun: Frederik Rostgaai’ds
Liv og Levned).
Han var en human og elskværdig Mand og fri for den
Indskrænkethed som altfor stor Strænghed i Sæder
undertiden har i Følge, thi hans Liv i Paris var ikke
strængt; i hans Aand
G. Brandes: Samlede Skrifter. I.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
