- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
51

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holberg og Hojer
51

det Tyske oversat. I Stykkerne om Danmark og Norge er
her givet den tidligste Udsigt over vor Statshistorie,
som haves paa Dansk.

Bogen har en vis Betydning for Holbergs Levned paa
Grund af den Strid og det Fjendskab med den senere
navnkundige Historiker og Jurist Andreas Hojer,
hvortil den gav den første Anledning. I 1718 udgav
Hojer, der havde gjort Medicinen til sit tidligste
Studium og nylig konkurreret om en Professorplads
i dette Fag, sin Kurzgefasste Dånnemarckische
Geschichte, i hvis Indledning han med en ikke
helt uberettiget, men noget smagløs Selvfølelse
indfører sig selv som de Danskes Læremester i
deres eget Lands Historie. Han skildrer deres
Uvidenhed heri som saa stor, at man kunde træffe
høje militære og civile Standspersoner, der ikke
vidste, om Dronning Margarethe havde levet før
eller efter Kong Christian den Anden, eller ansaa
det for Bagvaskelse, at Kongehuset skulde stamme fra
Greverne af Oldenburg. Hans Domme om Danmarks ældre
Historieskrivere er affejende, og om Holberg har han
den henkastede Sætning: "Det falder mig ind, at den
historiske Introduktion, vor Professor Holberg for
nogle Aar siden udgav, hører herhen; men paa Grund af
dens Korthed og Udeladelsen af de fornødne Bevissteder
samt fordi den næsten helt igennem, naar de nyeste
Tider undtages, følger Pufendorf, har heller ikke
den været fyldestgørende for mit Øjemed".

Holberg opfattede dette, der utvivlsomt var
uretfærdigt nedsættende, men dog ikke videre ondt
stiliseret, som en Beskyldning for literært Tyveri,
og tog lidenskabeligt til Genmæle. Han havde
den bedste Sag af Verden, thi saa varm og aabent
tilstaaet som hans Beundring for Pufendorf end var,
og saa vist som han havde fulgt dennes Metode,
saa var han dog saa langt fra at udskrive ham, at
han med Hensyn til Danmark og Norge end ikke havde
brugt hans Forskninger (Pufendorf ser Sagerne fra
et svensk Synspunkt), men hans Titel stemmede med
Pufendorfs, og han havde - hvad der maaske har ledet
Hojer paa Vildspor - frivilligt eller ufrivilligt,
i alt Fald pudsigt nok, af Pufendorfs Dedikation
taget en Sætning der indeholdt en Sammenligning,
og sat den ind i den Tilegnelse af sin Bog, som han
rettede til Kronprinsen, den senere Christian den
Sjette. Den lyder:

"Af Deris [de Høyloflige Danske Kongers]
Høy-priiselige Exempler og store Kongl. Dyder kand
Eders Kongl. Høyhed

opmuntres til desliige Heroiske Qualiteter, ligesom
Scipio Africamis,

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free