- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
55

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spotten vakt
55

ham tvertimod alt Godt, men afskyr ham som han afskyr
Forfængelighed, Pral og Hykleri.

Holberg og Hojer var indenfor det samme Slægtled i et
enkelt Punkt Rivaler, desuden uensartede ved Karakter
og Nationalitet. Holberg var en ensom Natur, ærgerrig
i den store Stil, uden Tanke paa at ville gøre
Karriere; Hojer var en Stræber, der vilde i Vejret,
brugte snart sine Evner til at gøre paafaldende Nytte,
snart Skandalen til at gøre Opsigt, snart Smiger til
at indynde sig hos de Store, snart Albuerne til at
trænge de Mindre til Side. I Frederik den Fjerdes
Tid banede Hojer sig Vej ved at slutte sig til
Kongens tidligere Medhustru, daværende Dronning Anna
Sophias Kres; men den Tone, hvori han omtaler hende
og hendes Parti i sit betydeligste historiske Skrift
Konig Friederich des Vierten glor wiir dig stes Leben,
der af ham overraktes den følgende Konge Christian den
Sjette, indeholder en sand Fornægtelse af hans Fortid;
i denne Bog bærer ogsaa Foredraget og Begivenhedernes
Motivering Præget af en Gudfrygtighed, hvoraf der ikke
fandtes Spor i Hojers tidligere Skrifter, men som nu
stemmede fortræffeligt med Hoftonen og kunde anbefale
ham til en Universitets-plads, saa meget mere som
den yderst mægtige Hofpræst Bluhme var hans Fætter.

For Holberg har Ungdomsfejden med Hojer (som allerede
Holberg selv i sit Levned rigtigt har antydet) den
Betydning, at den danner Overgangen til hans Optræden
som Komiker. Han var en ung Lærd; han havde syslet med
Filosofi, Historie, Retsvæsen, med lutter alvorlige
Spørgsmaal, og havde begyndt deres Behandling i en
upedantisk, men rent alvorlig Stil. Saa vækker Hajers
Plagiatbeskyldning ham; ved den kommer han for første
Gang til at anslaa den polemisk-satiriske Stræng. Han
opdager, at han har Braad, og han optræder til sit
Forsvar som en satirisk Stridsmand i Prosa. Der er
vaagnet noget Spotsk og Krigersk i ham, som vel
fra den tidligste Tid af fandtes i hans Naturel,
men som endnu ikke var kommet frem Sort paa Hvidt;
Fejdeskrifterne mod Hojer svarer i hans Liv til,
hvad English bards and Scotch reviewers et Aarhundrede
senere er i Byrons, og som saa hyppigt hos Satirikere
med et drøjt grovt Vid er der ogsaa her mere Grovhed
end Vittighed i de allerførste Udbrud. Men samtidigt
med, at han for første Gang udtrykker sig satirisk
paa Prent, optræder han for første Gang i opdigtede
Personers Navn, og vi ser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free