Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Universitetet
først og især
Holberg var neppe ene om at se Universitetets
Tilstand som den var; men indenfor det selv holdt
man tæt sammen: Professorerne havde i en 20 til 30
Aars Tid været indbyrdes besvogrede og fordelte
i Regelen de akademiske Stipendier mellem deres
egne Børn. Alt dette fik endda være, som det var;
Hoved-aarsagen til Universitetets Slethed var dog den,
som en af de Mænd, der besad Tidens Hofdannelse og
Verdensdannelse, Christian a Møinichen i Aaret 1725
i en Indberetning til Dronning Anna Sophie betegner
med de følgende kraftige Ord: Men dette, som Publicum
lider under, og gjør voris Åcademie hos fremmede
og andre Stæders Academier, der sandelig iche med
half saa gode beneficia ere forsiuvnede som dette,
forachtit og for vori’s Ungdom unyttig er dette:
Voris Herrer Professor es beflitter dem intet paa
at lære Ungdommen det som disse tiders fornødne
Videnskaber udfordrer, men bliver ved det Gamle og
dem for over 100de Aar siden foreskrevne Methode,
som da var got, men siden Videnskaber og Menniskerne
self tiid efter anden meere og meere rafi-neris,
bør Lærerne og dertil anføre Ungdommen, om de ellers
skal passere for Mennisker og begaa sig iblant andre
Mennisker; som for Exempel om een Militaire Person
nu skulle anføris effter dend Maade, som i Keiser
Carls tider var brugelig, hvor lidet vilde det nytte
ham! her læsis aldrig paa voris Åcademie nogit, som
kand opvæche Gemytterne til een ærekiær Ambition eller
Industrie, de hører aldrig et ord nævne om Tidernis
eller Fædrenelandets historier, ingen Politica eller
Moralia bliver her nogensinde tracterit men endeel
Skolemester Gloser og sandelig det, børn burde vide
førend de komme af Skolerne, er det Eneste her handlis
af nogle faa, som læser". (Danske Samlinger III.)
Dog for Holberg med hans vide Blik er det gaaet op,
at dette Universitets golde, stagnerede Liv kun er
et Billede i det Mindre af det hele Liv, som føres
i Danmark. Som det er fat med denne Højskoles
Videnskabelighed, saaledes er det fat med hele
Folkets Dannelse. Hvad betyder al denne Lærdom for
Folket, der i Sygdomstilfælde tyr til Signekærlinger,
i Retstrætter tyr til Lovtrækkere og som oplyses af
overtroiske Præster, plyndres af Fogder og faar sin
Poesi og Musik gennem Degne?
Hvilken Skolegang, hvor Barnet, endnu før Ammen
ret har faaet Afsked, overgives til en Skolemester,
der garver dets fine Hud med Ris og Ferie, mens han
pløjer og harver dets Kjærne for at udsaa Gloser i
Skæppevis! Hvilken Rettergang, hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
