Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Strandretten,
Vornedskabet
Faa mange Steder er Overgivenheden mi vel saa ung
og y ild, at Satiren drukner i den. Saaledes, naar
de Indfødte paa Anholt med Kenderblikke iagttager
den forsøgte Henrettelse af Kokken og da de har
Færdigheden i at nedhugge Skibbrudne, udler Paarses
Profos som en Fusker. Eller naar det hedder sig, at
den tidligere Præst vel tog fire Mark for Barnedaab,
hvad der var to Mark over Taksten, men forsaavidt
var i sin Ret, som han næsten regelmæssig gik glip
af sine Begrav els esp enge:
To Mark mig tilladt er for Børne-Daab at tage, To
for Begravelse. Nu kommer faa af Dage Paa sotte
seng; thi de fast alle bliver hengt, Derfore jeg min
Ret kand tage ufortenkt.
Eller naar Maaden, paa hvilken Fogden som Rettens
Haand-hæver tager sin Fordel i Agt, beskrives med
disse Ord:
Han fra forfulgte Folk kun Penge tog, ey Ære, De kand
sig, sagde han, med Gud og Æren nære.
Men man kan aldrig tro Freden. Thi selv paa de
Steder, hvor Digteren fjerner sig stærkest fra det
Sandsynlige, ja fra Virkeligheden, fremkommer - midt
i en Situation, der kun har Mening som parodisk,
og lagte i Munden paa en Mand, hvis Væsen blot er
Latterlighed - Ytringer saa skærende, at man ved
deres Ironi næsten mindes Swift Saaledes hvor Peder
Paars har opstillet sit Mandskab i Slagorden og Peer
Skriver som Høvedsmand holder Tale til Folkene paa
højre Fløj for at indgyde dem Mod til .at trodse
Slagets Farer. Hans Ord sprænger Skedevand ikke blot
paa Øvrigheden, men i Ansigtet paa selve Landets
Regering;
I usle Vornede! Hvad Nytte eller Gavn,
Hvad Fordeel er for jer, at I paa Eders Stavn
Af Sult og Armod døer? Nu kand I med stor Ære
Opoffre eders Liv. I drives jo som Mære
Til Arbeyd af jer Fogd, jer Herskab og jer Præst;
Ey nogen Dag er fri, ey Søndag eller Fest,
Og om I skulde døe i denne Kriig og Feyde,
Jer Tilstand ikke meer jer nogen skal bebreyde.
I dog ved Døden kun kand Fængslet blive qvit.
Her ingen Rifogd er, jeg taler derfor frit.
Det nyttede heller ikke Holberg det mindste, at han
formelt havde lagt Handlingen tilbage til tre Aar
før Kalmarkrigen. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
