Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Spirer til
Komedierne
Og Ordet Frugt, dette Billed, der saa ofte anvendes
urigtigt om Aandens Frembringelser, passer netop paa
dette Værk; thi Frugten er jo ikke blot Resultat,
ikke blot noget færdigt, der afslutter en Udvikling,
men den indeholder Kærnehuset med talrige nye Vækster
i Spiren. Saaledes indeholder Paars, denne første
Frembringelse af et komisk Geni, Spirerne til en hel
Række af de Værker, der fulgte.
Det har med Rette vakt Forbavselse, at Holberg i
kun tre knappe Aar, fra Begyndelsen af 1722 til
Slutningen af 1724 har forfattet alle de nogle
og tyve Skuespil, der har baaret og vil bære hans
Navn til Efterverdenen; det er en Produktivitet -
mindst syv-Komedier om Aaret - der er enestaaende
i nordisk Literatur* dobbelt mærkelig hos en Mand,
der skriver mellem sit 37te og sit 40de Aar. Man
nærmer sig til Forstaaelsen af denne Kendsgærning^
naar man ser, hvorledes de Skikkelser, Situationer,
Repliker, der snart i Komedierne skulde fremtræde
lyslevende for Samtidens. Øjne, ligger sammentrængte
her i bugnende Fylde, paa Nippet til at sprænge det
Fortælleformens Hylster, i hvilke de er svøbte.
Det er her næsten alt, lige fra Indfald og Vendinger
(som "der hollische Gott Plutarchus" eller "Han
døde, det er sandt* men Febren ham forlod’4) indtil
Grundrids til Karaktertyper, Fattes end Henrik
skikkelsen, saa findes dog allerede det første Udkast
til Pernillefiguren i den drøje Marthe, om hvem det
hedder:.
I Underfundighed hun havde ey sin Lige,
Hun deri eftergav ey nogen Fruer-Pige;.....
Sliig vittig Kokke-Tøs man ey skal kunde faae, Om
man fra Anholts Land til Lessøe vilde gaae.
og om hvem det siges, nøjagtigt som senere om
Pernille, at havde hun studeret, vilde hun have drevet
det videre end nogen MancL
Mest overraskende er det dog at møde ikke blot slige
abstrakte Udkast, men hist og her en Haandfuld Vers,
fra hvilke saa en, saa en anden af Komediernes mest
bekendte Personligheder synes at rejse sit Hoved.
Hvor Talen er om dem, der har fundet Paarses Slagorden
mangelfuld, hedder det:
Men hvilken General vel findes i et Land,
Fra slige Domme som befriet være kand?
Hvad er vel meer gemeent, end Pøblen høre raabe:
O hvilken General! o hvilken ussel Taabe!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
