- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
68

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 Gert og
Per Degn

Jeg slumred, vogned tit, han holdt alt ved at præke,
Saa Præstekonen ham af Stuen maatte trække, Thi det
alt Midnat var. Han agted det ey stort, I Gaarden
prækede indtil den store Port .... Han er i Herredet
vor allerstorste Plage Og mægtig er med Snak at tage
Folk af Dage .... Han visse Timer har om visse Ting at
præke .... I Morgen Mandag er, hvad Snak da bringes
for, Saa Enden dog ud paa de 7 Churførster gaaer. Om
een kun sige vil, man efter Salt-Mad tørster, Saa
Talen dreyer han dog paa de 7 Churførster.

Her er Gert Westphalers Rolle anlagt, ikke blot i
Almindelighed som den evigt snaksomme Barbér, men
med selve sine Hoved-Anekdoter.

Og man finder her Karakterer, som først bliver udførte
i Skuespil, der ikke hører til Holbergs ældste Sæt,
Per Degns f. Eks.:

Man ellers kand Per Degn til største Ære sige,

At han sit Amt forstaaer, og deri faa har Lige;

Hans For-Mand, som dog vel sig deri kunde snoe,

Naar han kun fik et Lam, da denne faaer en Koe.

Han mesterligen veed paa Psalmer Taxt at sette,

Naar han kun lidet faaer, saa siunger han de slette.

Jeg mindes, at en Mand, hvis ældste Søn var død,

Per Degn paa Klingen gik, og hannem hæftig brød.

Han gav ham kun en Mark; han havde ikke Kræfter

At give meer. Heel vel, du Psalmer faaer derefter,

Han sagde. Bonden da ham svarede: Jeg veed,

At saadant hielper ey min Søn til Salighed.

Peer blev da hæftig vred, og beed sig udi Tommen.

Der ingen salig er, før han i Grav er kommen ....

Da Bonden blev forskrækt, tog op et to Marks-Stykke
. . .

Saa snild var han.

Dette er jo vel langtfra ikke den hele Karakter. Men
vi finder forskellige andre Træk til den spredte rundt
om hos andre Personer, som naar det f. Eks. hedder
om Peer Ruus:

Han havde ogsaa lært en Hob latinske Gloser,
Han vidste paa det Sprog at nævne Buxer, Hoser,
Bryst, Pande, Hage, Kind, Hals, Hoved, Huud og
Haar, Tand, Øye, Næse, Mund, Arm, Hænder, Fødder,
Laar.... Grammatica han dog ey havde faaet fat, Han
lod sig nøye med at læse sin Donat. Sin Credo kunde
han som andre sine Lige, Skiønt han det ey forstod,
men det vil intet sige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free