Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oprindeligt Angriber
75
Holberg fremstaar oprindeligt i sine Digtninge
mindre som Fremstiller end som Angriber. Han havde,
da han udgav første Bog af Peder Paars ingen klar Plan
for Værket som Helhed, og Følgen blev, at det ikke
fik nogen virkelig Enhed eller Sammenhæng. Straks i
Begyndelsen udslyngede han det Vigtigste af, hvad
Spydigt han havde at sige om danske Tilstande. Da
Forbitrelsen, som mødte ham, viste sig uventet stor,
sakkede hans Interesse af, og kun den Yndest, Digtet
ligefuldt fandt hos den brede Befolkning, bevægede ham
til at fortsætte, skønt han "altid haver staaet færdig
ved mindste Erindring og Nik at afbryde det". Dog har
han "ikke misbrugt Publicums Faveur", tvertimod. "De
fleeste have holdet for, at jeg udi min Gontinuation
haver heller svækket end skiærpét Satiren, hvilket og
er sandt." Han ikke blot svækkede Satiren, men fjerde
Bog optages næsten helt af Selvforsvar. Bogen gik i
Stykker under hans Hænder, og han holdt op midt i,
uden, som han havde lovet, at føre Peder Paars til
sin Kæreste og tilbage.
Det er betegnende, at dette Holbergs første Angreb paa
hjemlige Tilstande udmunder i Selvforsvar. Saasnart
han forsøgte at bruge Offensiven, saa’ han sig vist
tilbage til at værge sig selv.
Han erfarede det paany, da hans Universitetsprogram
blev undertrykt. Han gjorde samme Erfaring som
Satiredigter. Næppe havde han faaet Peder Paars fra
Haanden, før han med den Selvtillid, der betegner
ham, og med sin stadige Drift til at forsøge sig i
.alle Kunstarter, hvori andre havde udmærket sig,
gav sig til at skrive en Række af Satirer. Ogsaa
paa dette Omraade tog han fra først af Boileau til
Mønster og begyndte med umiddelbar Efterligning. Hans
første Satire har ikke blot samme Æmne som Boileau’s
ottende, men følger denne i Begyndelsen Skridt for
Skridt. Boileau havde vist, at Mennesket er værre,
frygteligere end Dyrene; Holberg føjer til, at det
ovenikøbet er latterligt. Hurtigt kommer da hans eget
Væsen til sin Ret, og vi kender ham igen i de dristige
Angreb paa Overtro, Pedanteri og Intolerance. Han
skriver her mod Overtroen Vers som disse:
End om en Cicero nu opstod fra de Døde Og en
Pi^ocession i Spanien skulde møde
ikke at gøre sig Flid med Studenterne vilde handle
mod deres egen pekuniære Interesse, saa Skylden ligger
hos den forældede Videnskab, ikke hos dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
