- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
76

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76 Latter mest
filosofisk

Og saae, at man tilbad et lidet Stykke Brød, Faa vore
vegne han af Blusel jo blev rød . . . Man gjorde
Guder før af graae Steen, Planke, Fiel, Nu mere
kunstig man dem giør af Hvedemeel.

eller som disse:

Hver Tanker om sig har, en Orm, en ussel Stakkel

Sig bilder ind, at der for hans Skyld skeer Mirakel
. . .

For ussel Maddik Gud Naturens Love bryder.

Om Miden paa en Ost af Hovmod vilde troe,

At heele Jord for ham var skabt, man ham beloe . . .

Slig Daarlighed var stor, dog vor ey overgik.

Men tidligt mærkede Holberg, at denne Form for
Angrebet hverken laa godt for ham eller ret slog
an. Han manede sig selv spøgende til Forsigtighed:

Men Musa! gaa et Trin tilbage, styr din Iver Hvo
saadan Bylde ror, den jo forhadet bliver . . . Brug
heller andet Sværd, du kiender jo din Skiebne,
Søg Kirker, Skoler ey imod dig at bevæbne.

Og tydeligt er det, at han ikke blot af sin Erfaring,
men al sit hele digteriske Naturel dreves ind
paa Fremstilling istedenfor Angreb, dreves til
Skuespillet, bort fra Satiren.

Det er imidlertid interessant at se, hvorledes
han her paa Tærskelen til sin Optræden som
Komediedigter stræber at gøre sig Rede for sin
poetiske Verdensanskuelse. Spørgsmaalet i den første
Satire er det, om man bør græde eller le, naar man
betragter Menneskelivet, og Svaret falder ud til, at
skønt Mennesket i Brutalitet og Grusomhed staar under
Dyret, og ved sin Overtro, Undertro, Krigsgalskab
og Utaalsomhed vel maa indgyde Ræclsel" er, naar alt
kommer til alt, Latter mere filosofisk end Graad.

Saa skiller da intet mere uden et Forhæng, der netop
vil til at hæve sig, den store Digter fra Skuet af
den indre Scene, hans, Indbildningskraft ufrivilligt
befolker. Snart brister Sløret for Sjælens Øje, snart
lyder de lystige, larmende Stemmer paa den aabne
Gade; Spidsborgerne breder sig, Narrene boltrer sig,
Viddet lyser og funkler og spørger, om der endnu er
Fornuft, sund Sans,, lyst og godt Humør i Landet,
og Latteren svarer først fra En, saa fra en Anden,
saa med rungende, stigende Latterkor sit befriende,
jublende Ja.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free