- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
80

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 Klassicismens
Karakteropfattelse

Faa forskellige Udviklingstrin er Menneskeheden
stærkere i den ene Virksomhed end i den anden,
de forskellige Racer og Tidsaldre har ligeledes
her en ulige Styrke. Den klassiske Aand har større
Evne til at ordne Forestillingerne og udvikle dem i
logisk Sammenhæng end til at faa et fuldt og samlet
Indtryk og gengive dette ved kunstneriske Midler,
der spotter al Logik, men virker enten ubegribeligt
malende eller næsten magisk ved deres Klang.

Renæssancedigteren Shakespeare har det fuldstændige,
alsidige Indtryk af Hamlets Karakter; den er god og
grusom, besluttet og handlesvag, genial og tungsindig
til Grænsen af Vanvid, gennem-dannet og brutal,
planlæggende og planløs, og han fremstiller Skikkelsen
uden at ræsonnere over den, uden noget Forsøg paa at
forklare den; Hamlet er gaadefuld som Livet selv.

Holberg er Digter nok til at modtage et dybt
og varigt Indtryk af selv det flygtigst Sete og
Iagttagne; i hans Kjærne har ophob et sig Tusinder
af Virkelighedsbilleder; han véd paa en Prik,
hvorledes en jysk Proprietær tænker og taler, og
den vesterjyske Dialekt ligger i hans Øre; han kan
tegne danske Bønder, Haandværkerne, Borgerfolk og
Skolemestre, Lakajer og Adelsfruer, saa Ligheden er
slaaende og intet væsenligt Træk synes glemt eller
udeladt. Men agter man nøjere paa hans Fremgangsmaade
ved Hovedfigurerne, opdager man, at han som klassisk
Digter udstykker Indtrykket, af det fuldstændige,
stereoskopisk sete Billede hyppigst kun faar fat
paa en enkelt Hovedegenskab som Stundesløshed,
Snaksomhed eller Praleri, former hele den iagttagne
Karakter om denne Egenskab og nu stiller Skikkelsen
i en Krydsild af Ræsonnementer over dens paafaldende
Ejendommelighed, hvis Oprindelse vi ikke medoplever,
men som bliver sig lig Komedien igennem.

Klassicismen opstaar paa et Tidspunkt, da i Europas
ledende Lande Kongedømmet vinder en helt ny Glans og
Magt, idet det enten som i Frankrig under Ludvig den
Fjortende bliver Enevælde efter at have knækket Rigets
Adel og draget den fra dens Godser til Hoffet, eller
som i England under Karl den Anden genindføres efter
Overvindelsen af en Republik. Denne Aandsform udgaar
fra Frankrig og bliver Europas Mønster samtidigt med,
at den franske Kongemagt bliver Mønster for Europa.

Som Kunstform er den oprindeligt et Produkt af
Digterens Forhold til det nye Publikum, som dannes
af en Hofadel, der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free