Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hofdannelsen og Universitetsdannelsen
81
velopdragen og ørkesløs, og der kaster sig over
den Sysselsættelse at samtale, da den ingen anden
Sysselsættelse har. De Mænd og .Kvinder, der - hvad
Stand de end ved Fødselen tilhører - har modtaget
Hofdannelsen, finder en hidtil ukendt Fornøjelse i
at samtale, idet de nyder deres eget og de Andres
Herredømme over det .saa nyligt endnu stive og
upolerede Sprog. De underholder sig med Smag og
Lethed om alle de alvorlige eller skemtefulde
Æmner, der kan interessere Mænd og Kvinder af det
gode Selskab, som ingen Fagkundskaber har. Det
bliver Opgaven for den, som er Fagmand, at meddele
sine Tanker og sin \7iden uden at afskrække ved
aandløse Enkeltheder eller for den fine Verden
Uforstaaelige Kunstudtryk. Hofdannelsen ser ned paa
Universitetsdannelsen med den dybeste Foragt. Det
er betegnende, at Tidens .alsidigste Lærde og maaske
mest typiske Tænker Leibniz (1646- 1716), der havde
fuldendt sin Dannelse, saavel den literære som .den
videnskabelige, ved Hofferne og i Paris, hvilken By
han lovprisende benævner "Galanteriets Hovedstad",
ofte taler med ufor-dulgt Ringeagt om Universiteterne;
han tænker for højt om sig -selv .og sin Opgave til
at kunne nøjes med en Professors Stilling. Han kalder
Universiteterne munkeagtige Anstalter, der sysler med
tomme Griller, og undrer sig over, at ansete Mænd,
naar de optræder som Skribenter, hellere vil aflægge
Prøver paa ’deres Lærdom end paa deres Erfaring og
Dømmekraft. Hofferne var hans Tilholdssteder; han
ønskede oftere, skønt forgæves, ud fra dem at foretage
en Universitetsreform; han søgte ved Hjælp af ^ine
fornemme Forbindelser at grunde Videnskabsakademier
efter Forbilledet af det franske baade i Berlin
og Wien og Petersburg; .saa fjærnt stod han, skønt
tysk, den tyske Professorverden, at han hverken i
sine Skrifter indlod sig med den eller rettede sine
Skrifter til den, men til filosofiske Dronninger og
Fyrster.
Fra nu af er da ikke mere den Højlærde (som Scaliger
f. Eks.) .den afgørende Dommer over hvad der er
rigtigt eller smukt eller .smagfuldt, men Hoffets
Smag er afgørende; det kommer an paa, hvad Manden med
Livserfaring og Verdensdannelse mener, "den honette
Mand1’, som man siger i Frankrig, "smukke Folks Barnu,
.som Holberg vilde sige. Glitandre eller Philinte
hos Moliére, Leonard hos Holberg er den fornuftige
Dommer, der fortrænger "Pedanten", Dyrkeren af det
lærde Særstudium, som Klassicismen .-ser ned paa.
G. Brandes: Samlede Skrifter.
^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
