Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg og Særstudict
83
,,endog Folk af første Rang, som det ingen let Sag var
at vise Haardnakkethed imod", der opfordrede ham til
at skrive Komedier og støttede ham i hans Bestræbelser
for at skabe et dansk Teater. Deres Bifald ønskede
han sig, ikke de Lærdes; de havde den moralske og
sproglige Politur, som fattedes hans Kaldsfæller.
Her falder et nyt Lys paa det Holbergske Had til
Pedanter, dette Had, der er saa paafaldende, at
Franskmanden Legrelle, den af alle Fremmede som vel
kender Holberg nøjest, ikke har kunnet tro det følt,
men har antaget Krigen mod Pedanteriet i Komedierne
for pur Efterabelse af Moliére. Han fremhæver, at
det altid er Pedanteriet, som under de forskelligste
Former for Holberg betegner Højdepunktet af det
Latterlige, Han indrømmer, at det i hine Dage var
epidemisk i Kjøbenhavn som det et Aarhundrede forud
havde været i Frankrig. "Men", siger han, "jeg kan
ikke tro, at der paa Holbergs Tid ikke var andet
Latterligt i Kjøbenhavn end de indbildt Lærde og den
Forfængelighed, med hvilken deres Uvidenhed blærede
sig. Det Latterlige er aldrig noget, hvorpaa et lille
Antal bestemte Professioner har Eneret’4. (Legrelle:
Holberg con-sidéré comme imitatear de Moliére).
Holberg ringeagter ganske i Klassicismens Aand
det videnskabelige Særstudium. Hans evige Angreb
paa Datidens Lærde og Videnskabsmænd er befriende,
fortræffelige, men urigtigt formede. Han bebrejder
dem atter og atter, hele sit Liv igennem, at de
Æmner, hvormed de sysler, er for særlige, for
smaa - de Gamles Tøfler, Hvoraf Mygs og Fluers
Summen kommer o. s. v. - men for Videnskaben er
Intet smaa! Det er paa Behandlingsmaaden, det alene
kommer an. Intet Æmne er saa stort, at det jo v^ed en
aandløs Behandlingsmaaade kan blive usigelig fattigt
og tomt - i vore Dage omspænder gerne Dumrianerne
Verdenshistorien i hver Afhandling - og der er
intet saa smaat, at det ikke, aandfuldt opfattet,
kan aabne Indsigt i det Store, det Uendelige,
i Lov og Lovsammenhæng. Det har Holberg i sin
Egenskab af udpræget Klassiker ikke begrebet. Det
Almene er den klassiske Aands Krongods, derfor
ogsaa hans. Sysselsættelsen med det blot eller helt
Specielle bliver for ham let Pedanteri. Ved anden
Udgave af sin Danmarks Historie lader han Grams
værdifulde Specialforskninger, der var udkomne efter
den første, ganske ubenyttede.
Den klassiske Aand er ogsaa hos ham i første Linje
Evnen til
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
