Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rokkoko-Stil
93
bringer Historikeren til at leve sig ind i fjærne
Landes og Tiders Følemaade og gøre sit eget Sjæleliv
til Et med fremmede Folkeslags og Personligheders. Han
er som Historiker forbavsende lidt Sjælekyndig og
Digter.
Efter den historiske Gisning, til hvilken han slutter
sig, er Odin, "gemeenligen kaldet Odin Vallfaudr",
den første nordiske Monark; den Religion, han stifter,
gaar ud paa at gøre Folket stridbart. Og aldeles i
den klassiske Forstandstros Aand fortsætter Holberg:
"Derfore bildte han dem ind, at ingen efter Døden
kunde komme ind udi de lyksaliges Boliger, med mindre
han døde udi Feltslag med sine Fiender."
Selvfølgelig har den barbariske Tid kun ringe
Interesse for Holberg; hele Historien fra Kong
Skjold til Christiern den Første optager i hans
Dannemarks Riges Historie ikke saa megen Plads som
Kong Frederik den Tredje alene. Og som ægte Klassiker
savner han al Evne til at give Læseren Indtrykket af
en nordisk Oldtidsskikkelse. Han tegner den i det
18de Aarhundredes Kostyme. Hvor han meddeler Saxos
Beretning om Harald Blaatands Drab ved Palnatoke,
siger han, at saadan Gerning "ikke troeligt kunde
bedrives af en Mand, der udi sin Tiid passerede for en
Nordisk Philosophus". Han betegner Einar Tambeskælver
som Svend Estridsens "gamle Norske Minister". Han
føler ingen Trang til at omdanne sin Stil efter den
Tidsalder, han skildrer, eller de Personligheder, han
lader tale. For at vise, med hvilken Orden Goterne
gik i Krig under deres Konge Theodorich, anfører
han følgende Tale af denne Konge til hans Mænd:
Marscherer frem som Folk, der opofrer sig til det
gemene Bedste, og tilføyer dem ingen Vold, til hvis
Forsvar I blive skikkede - en Gotisk Hærbefaling i
Rokkoko-Stil. De gamle Tiders udvortes Opfattelse af
et Lands Omvendelse til en Religion fremtræder hos ham
snarere som en Følge af enkelte Personers tilfældige
Tænkemaade eller Fremgangsmaade, end som Udtryk for
en Samfundstilstand. Han gaar ikke ind i de Kongers
Følemaade, der indfører Kristendommen med Magt, hans
Fremstilling tilstræber ikke at gengive barbarisk
Energi; det for ham Pudserlige i Modsigelsen: med
Ild og Sværd at ville kristne et Land, farver hans
Stil og gør den let skemtende, hvor den burde være
stor. Saaledes hedder det om Olaf Tryg ve-søn, at
han "meget cavallierement" tog sig for i en Hast at
lade sit hele Rige kristne: "men derudi blev aldeeles
ikke Apostlenes Fodspor fuldte, ey heller de Regler,
som Christi Lærdom byder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
