Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Selviagttagelse
Hvilke Kilder tyede han til under denne uhyre og den
senere, roligere Kunstfrenibringen?
Der gives efter Sagens Natur kun tre: den indre
Iagttagelse, Iagttagelsen af Omverdenen, og den trykte
Literatur.
Det er klart, at de to første Kilder ikke blot
fuldstændiggør, men forudsætter hinanden og det særlig
for den komiske Digter. Vi forstaar de Andre gennem
os selv og os selv igennem de Andre. Vi finder i os
selv hvad de Andre skjuler for os og opdager hos de
Andre, hvad vi skjuler for os selv. Hertil kommer
saa endelig det gennem Bøger Tilegnede.
Hvad nu den første Kilde angaar, den indre
Iagttagelse, der fører til Selvskildring, en Kilde,
der for mange moderne Digteres Vedkommende strømmer
saa rigeligt, at man bestandig genfinder dem selv i
deres Æmner og deres Helte, saa synes denne Kilde at
maatte flyde særlig sparsomt her. Holberg staar saa
fuldkomment over og udenfor sit dramatiske Livsværk;
hans Galleri er et Galleri af Narre, af ubetydelige
eller indbildske Tosser, over hvis Laster og Fagter
man ler.
Imidlertid har han jo kun gennem sig selv forstaaet
dem. Og det er paafaldende, hvor tidligt han
fremhæver, at han først og fremmest selv er sin
Satires Genstand. Hvor han i sine Skiemte-digte
hævder, at han "skyder udi Flæng’4, ikke sigter paa
nogen bestemt Person, gør han en Undtagelse med sig
selv: det eneste Væsen, over hvilket han satiriserer
personligt, det er hans eget Jeg:
Saa tidt jeg Tempo seer, jeg med mig selv raillerer.
Og med en overlegen Aands dybe Beskedenhed aflægger
han i Fortalen til disse Digte Tilstaaelsen:
"Jeg finder hos mig selv mange Feyl, og de Dyder, man
til-legger mig, lidet solide. Jeg lever indgetogent
og regulier. fordi jeg kand ikke leve vellystig,
ligesom den, der aldrig spillede, fordi han aldrig
havde Penge. Jeg drikker ikkun Vand, fordi jeg
taaler ikke at drikke Viin. Jeg philosopherer,
naar jeg haver liden Helbrede; er kied af Verden,
naar hun er kied af mig: saa at min Philosophie og
mine Dyder ingensteds have hiemme. Jeg finder der
imod hos mig adskillige solide Feylj som man kande
giøre smukke Comedier over."
Det er Ord, som antyder, at hvor store Vanskeligheder
end den betydelige Tidsafstand og Tarveligheden af
vor Kundskab til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
