Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Selvmaskering
den med Oldfux og den med den fulde Mand den
omstændeligste, bredeste Udmalen af Modsætningen
mellem Rosiflengius’ og Phi-lemons Karakter og Færd,
til Ære for den sidste. Det er som en Sang, der
synges helt ud gennem alle Versene, fordi Tilhøreren
er dum og ude af Stand til at forstaa en halvkvædet
Vise. Skikkelsen bliver saa overrost, at den af lutter
Fejlfrihed mangler Liv.
Langt virkningsfuldere er det i Komedierne, naar
Holberg legemliggør sig som Henrik, ingensteds
virkningsfuldere end i Masca-rade, dette Stykke,
som han i 1724 skrev samtidigt med at den Forordning
forberedtes, der forbød Maskerader. Holberg har her
selv trukket i Liberiet for tilgavns at ruske i de
gamle Parykker, og saaledes kostymeret sender han
i Stykkets Hovedscene - der drejer sig om Henriks
Forsvar for Maskerader og har Form af en Retsstrid
mellem Alderdom og Ungdom, som Overgivenheden vinder
for de Unge - Bevisgrunde af højst forskellig Styrke
i Ilden. Som Skolastikerne, der satte en Ære i at
kunne hitte bestandig ny, bestandig flere Grunde
og Beviser for den Sag, de førte, og som Erasmus
Montanus, der har gaaet i Skole hos dem, skyer Henrik
hverken Spidsfindigheder eller forbløffende Paastande;
men da han er Broder til Jacob Berg lige saa vel
som til Erasmus Montanus, er hans Lune gennemgaaende
grundet paa den sunde Sans; det er den rene Forstand,
som i hans Kamp mod Gammelmandsgnavenheden slaar om
sig med Vittigheder til Højre og Venstre, og kun
nu og da giver den frie Lystighed i ham sig til
at synge en Dityrambe, som naar han i et kritisk
Øjeblik fremfører til sin Undskyldning, at Karlen
fra Frankfurt, der forførte ham, "spiller stærkt paa
Instrumenter". Er hans Indvendinger noget for dybe og
for finet ligger det i, at han har Holberg selv til
Sufflør. Lad os høre Suffløren! Han siger saaledes:
Mennesket gennemgaar som Naturbarn adskillige
Naturbørnesygdomme, Hang til Nattelystighed,
Dans o. s. v.; raser Ungdommen ikke ud, gør den
Alderdommen balstyrig; er Alderdommen rolig, saa er
det, fordi den har raset ud. Ærbarheden er ganske vist
al Ære værd, og vi er rede til at vise den al mulig
Respekt; Ulykken er, at vi aldrig har truffet den -
hos Magdelone er den Fornøjelsessygens Maske, hos
Jeronimus Uformuenhedens Uniform. Hvor bor Dyden? Paa
gamle Folks Tunger. Men Glæden er en Virkelighed,
hvor flygtig den end er; den henriver til Lystighed,
til Maskespil, til Dans, vender op og ned paa Alt,
gør Nat til Dag og Tjeneren til sin Herres Lige;
den er moralsk, den er ædelmodig, den er gavnlig,
den er sund, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
