Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holbergs Geniblik
117
telse af Kønsforskellens Betydning. Men hans Anskuelse
er utvivlsom. Hvor han i Natur- og Folkeret nødes
til at tage Hensyn til de teologiske Indvendinger,
skriver han:
"Nu følger at efterse, hvoraf Manden haver
bekommet Herredømmet over sin Hustru, og hvorvidt
det strækker sig. Saadant Herredømme kommer alene
af Guds Indstiftelse (l Mos. 3.16), hvor Kvinden
udtrykkelig befales at være sin Mand underdanig
.... hvorudover de fare meget vildt, som paastaae,
at saadant Herredømme kommer af Naturen".
Med et dybt Buk gaar han saaledes de teologiske
Bevisgrunde forbi og holder sig til Kvindekønnets
naturlige Ligeberettigelse. (Se iøvrigt hans Levned,
Epistlerne 199 og 518, i Heltindehistorierne
Sammenligningen Zenobia og Catharina Alexievna og
Stederne i Niels Klim).
En Følelsessag er dette for Holberg ingenlunde. Det
var visselig heller ikke Indtrykket af danske
Kvinders høje Aands-evner, som her ledede ham. Den
Morskab, han havde af Dameselskab, har intet at
gøre med hans Agtelse for Kvindens Aands-gaver;
denne Morskab var ham kun en Adspredelse; thi han
forklarer (len selv af, at "der forefalder Intet uden
jævn Snak, som ingen Meditation behøver"; des større
Anerkendelse fortjener Holbergs Standpunkt, des mere
hensynsløs Beundring aftvinger hans Geniblik. Ikke
som en Elsker af Kvindekønnet, ikke heller fordi
han havde en enkelt Kvinde meget at takke for, ikke
ad en kritikløs Begejstrings Vej; med Blik for det
menneskelige, ikke for det kvindeligste i Kvinden,
har Holberg, fordi hans Væsen var en genial Forstand,
forudset og forfægtet den største og skæbne-svangreste
Samfundsomvæltning, som den fjærne Fremtid har i sit
Skød.
Hvor stort dette er, det føler man ret, naar
man betænker, at hans Grundanskuelse har ligget
halvandethundrede Aar hen i dansk Literatur, inden
den for Alvor genoptoges.
Heiberg taler 1830 om de Tilfælde, hvor Holberg
"satiriserer over Menneskehedens store Interesser
uden at have fattet disse i deres Idé" og henregner
hertil, "hans Paradokser om Fruenlim-mernes
Rettigheder". Dietrichson skriver 1860, at Zille
Hansdot-lers Indlæg bør opfattes som "en Satire paa
Kvindelærdom og en Parodi paa Forsvarsskrifterne
derfor". Dette er allerede højst betegnende (om end
næsten utroligt) som Bevis paa, hvorledes man i den
Aarrække, der gaar umiddelbart forud for vor Tid, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
