Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg og Rousseau
119
sine Læber. Holberg bekender rent ud, at hvis saadant
var hændet ham, han da "havde saluteret den gode
Jomfrue paa samme Maade igien", det vil sige, havde
gengældt Ørefignet, og ikke af Hævngerrighed, men for
at vise sin Respekt for Kvinden som Ligemand. Man ser,
han ikke skyr nogen Konsekvens. % Hans Anskuelse
er nøgtern, men urokkelig og følgerigtig: Kvinden
er af Naturen lige saa vel begavet som Manden. Han
har set ligesaa kloge Kvinder som Mænd, set Kvinder,
der var langt klogere end deres Mænd eller Fædre, og
har forarget sig saa dybt over deres Afhængighed og
nødtvungne Uvidenhed, at lian atter og atter kommer
tilbage til den Uretfærdighed, som begaas imod dem. I
Mønsterstaten Potu (Niels Klim) har Kvinderne Adgang
til alle de samme Embeder og Stillinger som Mændene;
en ung Jomfru har Forsædet i Retten og er berømt for
sine vise Domme. Klim studser i første Øjeblik derved,
men finder det hurtigt mindre forunderligt i Kraft
af en Overvejelse, cler øjensynlig er Holbergs eget
Udgangspunkt: "Jeg tænkte: Hvad om Byfogdens Kone i
Bergen sad i Retten istedenfor hendes Mand? . . . Vor
Lovkyndighed vilde vinde derved, og Retfærdigheden
maaske ikke saa ofte blive slaaet i Ansigtet." Dog
det er saa langt fra, at Holberg ved denne Kvindens
Frigørelse vil have hende løsrevet fra hendes
naturlige Kald, at han lige omvendt - mer end 20
Aar før Rousseau - optræder som Naturens Talsmand
overfor den unaturlige Mode eller Vane, der skilte
det spæde Barn fra Moderen. Rahagna beklæder i Potu
en Storskatmesters høje Stilling, men ammer ikke
desmindre selv sit Barn og afviser en Indsigelse med
Ordene: "Tror Du da, at Naturen har givet Kvinderne
Bryster alene til Prydelse og ikke til Børnenes Næring
?u
Fra dette Holbergs særegne Stade i Opfattelsen baade
af Kvindens naturlige Kald og hendes aandige Ret,
et Stade, der ligger saa højt over hans Samtids l
Norden, falder et nyt og skønnere Lys hen over et
Værk som hans Adskillige Heltinders og navnkundige
Damers sammenlignede Historier. Det er en mandig
Fordomsfriheds og en ren Beundrings Værk. Og det
er interessant, at Holberg her i sit Følelsesliv
og i sit Øjemed har el Berø-ringspunkt med det
syttende Aarhundredes største Kvinde i Danmark,
Leonora Christina, der har efterladt et betydeligt
Brudstykke af et lignende Arbejde: Heltinders Pryd.
Redegørelsen for Holbergs Forhold til Kvinden førte
med Nødvendighed fra Undersøgelsen af Holbergs
Selviagttagelse som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
