Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præsternes Indflydelse
145
lavere stillede Publikum i Virkeligheden ubetinget
ligegyldigt og -det saakaldt finere Publikum
ringeagtede de indfødte Stykker. En vis lidet
tilfredsstillende Yndest maa Holberg vel have vundet
i enkelte Krese; men den kunde i Længden ikke veje op
mod de fordomsfuides Ringeagt, de formentlig eller
virkelig angrebnes Had, Ydmygelserne, Tidstab et,
Kraftspildet og det nedslaaende i Følelsen af at have
sat en næsten overmenneskelig Frembringelseskraft
ind paa et Foretagende, der led Nederlag paa Nederlag
og aldrig syntes at rejse sig uden for at falde des
dybere igen.
Han stræbte at rette sit angrebne Helbred ved en
Udenlandsrejse, og da Teatret i 1728, mecl en lille
Understøttelse fra Hoffet mod af og til at give
Forestillinger paa Slottet, gjorde et nyt Forsøg,
holdt han sig for saa vidt tilbage fra ligefrem
Medvirkning, som lian ingen Del tog i Stykkernes
Iscenesætning og heller ikke straks begyndte at
skrive Skuespil paany; derimod skænkede han atter
Teatret de Lystspil, han havde færdige (deriblandt
Erasmus Mon-iaiius, Don Raimdo, Det lykkelige
Skibbrud, seks i Alt), af hvilke dog intet kom
til Opførelse. Atter klager Montaigu bittert til
Gan-.celliet over det Afbræk, som andre Seværdigheder
gør Teatret. Man har givet en lille Vanskabning
(un petit Monstre) Tilladelse til at.lade sig se for
Penge; man har forskrevet to franske Skuespillere og
en Skuespillerinde fra Sverig, de spiller Gherardi’s
Farcer og tager den Smule Næring fra de Danske. Disse
boede desuden nu kun til Leje, og Ejeren, en General
Arnold, plagede dem stærkt med Hensyn til L ej
e-Afgiften, som de aldrig formaaede -at erlægge til
rette Tid. Kongen tog dog 8. Oktober deres Parti.
Men-dér holdt man, da 20. Oktober 1728 Kjøbenhavns
Ildebrand indtraf, og Skuespillene stansede af sig
selv. Som altid offenlige Ulykker gav denne Brand
Gejstligheden Vind i Sejlene. Præsterne forlangte
straks, at den lille Sum (1500 Daler), som Kongen
havde bevilliget i Tilskud til Teatret, skulde
anvendes til fromme Øjemed; fra alle Prækestole
udlagdes Branden som Straf for Folkets Synd, og nye
Ulykker spaaedes, hvis Skuepladsen blev aabnet paany.
Den stakkels Montaigu skriver 27. December til sin
Beskytter Poul Løvenørn:
"Julefesten har været en Anledning for disse Herrer
[Præsterne] til at forbyde og forbande alle
Julestuer; der er faldet nogen Sne, en ny Anledning
til at skrige op mod Kanerne, dert kun ventede paa
ny Sne for at kunne tages i Brug. Alle Menne-
(1. Brandes: Samlede Skrifter. I.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
