Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Dans og
Skuespil Synd
der er noget ondt deri; det kan ikke vel være
anderledes ved Hofferne, og det er saaledes ved alle
andre Hoffer; kun ikke lier".
Men var Kongen nu end tvivlraadig, om det var en
kristen Monark tilladt at tilsige til Selskab, saa
nærede lian langt mindre Tvivl angaaende Komediers
Utilladeligheci. I August 1731 havde den utrættelige
Montaigu i Forening med Skuespillerne Pilloi og Lande
indgivet en Ansøgning om i Kjøbenhavn at turde opføre
"en complet dansk Gomoedie foruden de smukkeste
og divertissanteste af de franske og italienske
Theatris". Da han ingen Understøttelse opnaaede,
henvendte Skuespillerne sig i et rørende Renskrift
til Holbergs Velynder, Gehejmekonferensraad, Grev
Christian Rantzau (Rostgaard var jo forlængst styrtet
og Anna Sophies Slægtninge ligesaa). Kongen indhentede
Betænkning hos sin Sjælesørger, Hofpræsten Bluhme.
Bluhme svarede med en Afhandling, der godtgør, at
Hovedhensigten med al "Scherz und Narrentheidigung in
denen Co-moedien" ikke er at bibringe Mennesker god
Moral og Dydslære, men at sætte dem i Latterlune,
og det tilstræber de danske Skuespil mest ved saa
grove og usømmelige Udtryk, at hvem der kun har
Gnist af Ærbarhed i Hjærtet, maa væmmes derved. Naar
Komedierne ikke drejer sig om hedenske Fabler, men
om bibelske Historier, nedværdiger de alligevel blot
deres Genstand. Skuespillerne er løst Pak; man bør
give de Fattige de Penge, som ødsles paa dem. Men
endnu værre end de almindelige teaterbesøgende er de,
der forsvarer Komedierne, raader og opmuntrer store
Herrer til at staa sig bi ved Teatres Oprettelse,
selv skriver og forfærdiger forargelige Komedier,
samler en Bande Pak til at udføre dem, bygger dem
Huse, skaffer Penge til dem o. s. v.
Afhandlingen er ligeud myntet paa Rantzau og
Holberg. Havde den tyske Hofpræst nu udtalt sig mod
Skuespil, saa skrev den danske, Pontoppidan (paa Tysk)
sin Dialog: Ny Undersøgelse af det gamle Spørgsmaal,
om Dans er Synd:
At Legemsøvelse i sig selv er uskyldig, beviser
intet; en Tyv kan jo dog ikke undskylde sine
Haandgreb med, at Gud selv har skænket hans Haand
dens Bevægelighed. Den kristne skal træde i Kristi
Fodspor. . Men kan han gøre det hoppende og dansende;
er han vel under Dansen sindet som Kristus? Dansen
vækker den kødelige Lyst Og, som den ærværdige
Dr. Muller i sin Apostoliske Slutnings-Klæde rigtigt
siger: Dans tager tidt en skrækkelig Ende. Om Arons
Guldkalv dansede 23,000 Mand sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
