Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kold Respekt
155
til Rantzau rettet Brev fra 1741 hedder det i
Anledning af Hofpræsterne Bluhme’s og Pontoppidans
mislykkede Forsøg paa at faa Niels Klim forbudt: "Men
baade Klimms og dens Auctor bleve til Lykke staaende
paa deres fire Been, og kunde, naar den Omgang
og samtlige Causæ instrumentelles og occasionales
skulde aabenbares, give en ligesaa artig Historiam
arcanam at læse, som de, man har om visse Skrifter,
der lykkeligen, malgré tous les artifices et toutes
les intrigues des Jésuites, ere slupne igjennem i
det hellige Officio til Rom."
At Holberg var mistænkt som Fritænker kan ses
af Henrik Geniers Merkværdigheder (Kap. 19 Om
Fritænkere): "Denne brave og lærde Mand havde en
Deel faaet Mistanke til o. s. v." Kongens Uvilje mod
Holberg viste sig i Smaating. Da Gram første Gang
foreslog ham til Medlem af Videnskabernes Selskab,
faldt han igennem. Man røbede sin Unaade i Tidens
Stil ved Ikke-Tildelen af Titler. Holberg havde i
1746 været Professor i 32 Aar og var endnu ikke engang
Justitsraad, medens hans samtidige var Etats-raader.
Og det bør vel erindres, at da Frederik den Femte
Aaret efter gjorde Holberg til Baron, saa skete det
ingenlunde for at belønne hans Fortjenester, men for
at betrygge Staten hans Jordegodser under Navn af et
Baroni.
Imidlertid, det kunde jo ikke være andet end at
hans Anseelse i det lange Tidsrum, i hvilket han
som Dramatiker tav, maatte stige stærkt. Han var og
blev jo Nationens eneste store Skribent, dens Lærer
og Opdrager, en af dens største Borgere paa en Tid,
hvor der var saa faa fremragende Mænd.
Men hans Sejr i den offenlige Mening var ingen Triumf,
var en kold og aftvungen Anerkendelse.
Da Teatret i 1747 aabnedes paany, var det med Den
politiske Kandestøber og efter Samraad med Holberg;
hans Navn nævnes endog i Fundatsen; ja det danske
Teaters Rival v. Quoten, en Søn af den i Ulysses
spottede, ser sig nødsaget til ogsaa at spille
ham. Med denne Sejr var kun øjeblikkelig; den havde
ingen Følge.
Den tragiske Skæbne bliver hans, at neppe har han som
Aandslivets store Reformator ført sin haarde Kamp mod
Fortiden til Ende, neppe er Forbitrelsen imod ham som
den altfor Ungdommelige, den Kaade, den Oprørske og
Flygtige, i Hendøen, før der med Forargelsens Raab
blander sig en yngre Slægts Skraal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
