Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens Holdning
157
Processionen giøres 3 Gange om Theatret efter
musikalsk Tact. Ved hver Gang standses lidt,
og sjniges Vivat Plutus! og det med Trommers og
Trompeters Lyd. Endelig naar 3die Tour har endt,
dandse 3 konstige Dandsere. Diogenes, som udi
en Krog dette seer, giør imidlertid Grimacer
og efteraber dem. Endelig henter han en Krabask,
hvormed han prygler dem, og driver dem ud, De skraale
klageligen. - Diogenes dand-ser meget naragtig med
sine Træsko efter en sørgelig Melodie og en Sækkepibe
eller Lire. Midt udi Dandsen indkommer Plutus, og
da holder Spillet op. Men Diogenes bliver ved at
dtuidse.
Visselig har Holbergs Hjerte blødt derved.
Og intet nyttede. Han var i stadig Kamp og under en
dobbelt Ild.
Faa den ene Side kunde lian ikke kappes med de
overgivne franske Enaktslystspil, der i Oversættelse
gaves som Tilgift til Hovedstykket: "En Herlin
Dragon, en Forhexet Skaal, et Oracle, Vulcaiii Kiep
etc." hvilke hver for sig indbragte langt mer end
"10 sindrige og moralske Stykker’". Faa den anden
Side havde han den værste Fjende, de fine Folks
Kunstsmag, deres Kærlighed til den nyere franske
Komedie, til Destouches især, mod hvem Holberg i sine
sidste Leveaar stedse kriger, disse "kolde Samtaler"
uden Handling, uden Liv og Lystighed paa Scenen,
der danner Overgangen til det rørende borgerlige
Skuepil. Holberg saa* skarpt og rigtigt disse Digteres
Mathed i Sammenligning med Moliére og ham, men deres
Stjerne var i Opgang, hans i Dalen. Man vendte sig
med Ringeagt fra Drøjhederne i hans komiske Stil;
Damerne vilde ikke se hans Stykker.
Hvad der dog især bidrog til at støde Holberg
fra Tronen var den under Christian den Sjette
paany begyndte Indvandring af Tyskere og med
dem indbrydende tyske Smag. Da det danske Teater
1747 blev genoprettet, kom det som en Afgørelse af
Hoflets \7aklen mellem at aabne et fransk og et tysk
Teater. Selv Holbergs Elev, Tyskeren J. E. Schlegel,
tænkte paa at gøre Skuepladsen tysk, Og allerede
i et Brev fra 174f> skriver Schlegel til Bodmer om
Holberg, at han her i Kjøbenhavn "langtfra er det,
som hans Oversættere og Efterlignere udgiver ham for,
og at han, hvad Komedierne angaar, kun finder sine
Beundrere hos det Slags Folk, blandt hvem han har
samlet sit Stof til dem."
Tonen overfor ham var vel tilsyneladende ærbødig,
men i Virkeligheden alt andet. Hans Ophøjelse i
Adelsstanden skadede ham naturligvis - ikke helt med
Urette - i Manges Omdømme. Og han, den store Mester
i at have Latteren paa sin Side, maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
