Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Holberg (1684–1754)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Ludvig
Holberg
tilbageførte meget i ethvert Værk til andre Ophavsmænd
end Værkets. Man har ment Geniet forringet,
formindsket ved at være hvad man har kaldt sin
Tidsalders Produkt og sit Folkeslags Udtryk. Man har
troet de store Mænds Indflydelse overvurderet. Alt
vilde være naaet ogsaa uden dem, kun langsommere.
Hertil kommer undertiden, især blandt Demokratiets
Talsmænd og Tilhængere, den Anskuelse, at
Menneskeheden ikke behøver ledende Aander, ja er
bedst stillet uden dem, den Tro med andre Ord, at de
lader sig erstatte ved Sammenlægning af megen jævn
Dygtighed og megen begavet Middelmaadighed.
Men dette Hang til aandelig Udvisning af Geniet
som skræmmende, der tilskyndes ved Studiet af
Naturvidenskaben og iøvrigt faar sin Næring af den
simple og fine Misundelse, udspringer fra en falsk
Grundsynsmaade.
Den Opfattelse af Literatur og Kunst, efter
hvilken det er fra Masserne, fra Hoben, at Ideer
og Syner, naar de føres længst tilbage, udgaar -
en Opfattelse, som er formet af Taine, der, skønt
i politisk Henseende udpræget Aristokrat, i dette
Punkt er mærkeligt demokratisk sindet - har sin
Rod i et altfor længe næret Sansebedrag. En Idé,
en Kunstform, en omdannende Tanke spirer aldrig i
Hoben. Selv Middelalderens Folkesange gik ikke ud
fra «Folket>;. Ideen opstaar hos den enkelte Mand,
der rager op over Hoben og drager den til sig. Han
skaber sig langsomt en Kres blandt de mest opvakte,
særlig blandt dem, der er anlagte som han, men har
samme Anlæg i ringere Grad. Dog den første Bevægelse
udgaar altid fra den store Personlighed, aldrig fra
et Publikum eller en Befolkning.
Det er nærmest Forholdene i Oldtiden, hvilke Europas
Dannede i Reglen lærer at kende før de moderne,
der har vildledt Tænkerne i vore Dage. I Oldtiden,
da Samfærdselsmidlerne var svagt udviklede og
Folkeslagene levede mere for sig selv, betød
Afstamningen og de Omgivelser, som var givne med
Fødelandet, næsten alt. I den nyere Tid er det
anderledes. En Oldtids-literatur som den græske
er nødvendigvis helt bestemt ved Karakteren af
det Folk, i hvis Midte den opstod, af den simple
Grund, at Forfatterne var uberørte af nogen anden
Nation. Saaledes bliver da Grækenlands Literatur et
sammentrængt Udtryk for dets Kultur, givet af nogle
repræsentative Mænd. I den nyere Tid udtrykker en
Literatur i Reglen kun forsaavidt et Folks Karakter
og Egenskaber, som Folket har formaaet at beundre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
