Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Holberg (1684–1754)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Ludvig
Holberg
Frankrig, Italien, levende yderst sparsomt af
Nødvendighed og yderst diætetisk af forstandigt Hensyn
til sit ømtaalige Helbred. Han oplever Rejse-Æventyr
i Mængde, lærer Mennesker af alle Samfundsklasser
og alle Nationer at kende, og studerer i de store
fremmede Biblioteker, ledet af Driften til grundigt
at udrense af sit Sind det Støv, hvormed hans norske
Skoledannelse og kjøbenhavnske Universitetskultur
havde fyldt det.
Han optræder først som populariserende Historiker
og Retsfilosof, bliver saa Professor i Metafysik
og Forfatter til Peder Paars. Og med rivende Hast
følger nu i Aarene 1722-24 mere end en Snes ypperlige
Skuespil. Det er som om den paatænkte og 23. September
1722 iværksatte Aabning af en dansk Nationalscene
havde lukket Sluser op for en overstrømmende
Produktions-trang hos Holberg. Fra sit 37te til sit
40de Aar maa han have levet i Frembringelsens saa godt
som uafbrudte Febertilstand, neppe fornemniende sit
eget Legem, med en Følelse af stedse fornyet Klarhed
i Hjernen, der nu og da er steget til en Art indre
Illumination. Trods alle Holbergs Genvordigheder med
Teatret, der kæmpede den haarde og udsigtsløse Kamp
mod Opgivelse af sit Bo, trods alle de Ærgrelser,
han i sin Egenskab af Professor maatte udstaa, fordi
han gav sig af med saa letsindig en Gerning som den
at skrive Skuespil for Scenen, trods Ydmygelsen
ved som Medlem af Konsistorium at maatte deltage
i Universitetets dumme og grusomme Fremfærd mod de
stakkels Studenter, der var optraadte paa Teatrets
Brædder, og trods de virkeligt eller formentligt i
Komedierne Angrebnes Had, maa dette have været et
lyksaligt Tidsrum i hans Liv, efter al menneskelig
Sandsynlighed dets lykkeligste Periode.
Det er ikke let at danne sig en Forestilling om,
hvorledes det saa ud i denne Sjæl paa den Tid,
da Holberg saa at sige paa én Gang skabte Henrik
lyslevende i en bergensisk Gadeguts Lignelse af
gamle Komediefigurers Muld og dannede Pernille,
Kvinden efter hans Hjerte, af et af hans Ribben, at
hun kunde være ham en Medhjælp - da han fremdeles gav
Kandestøberen hans Ærgerrighed og Mester Gert hans
Ordstrøm, formede de to store Bussemænd von Tvboe og
Menschen-Skræk. malte den siæl-
v O
J \f
landske Bonde i Jeppe og den jydske i Studenstrup
og klippede de udødelige Skyggebilleder Ulysses og
Chilian ud. Men sikkert nok har der været Fest i hans
Indre, Og næsten samtidigt giver han det kjøbenhavnske
Publikum sine prægtige, støjende \7interbilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
